Søg i denne blog

tirsdag den 13. marts 2018

Jamen nu kører det igen - noget om mad og hvad hækling betyder for mig

Så er jeg vist kommet op til overkant af jammerdalen 😊

Vægten falder lige så hurtigt, som den steg, nu er der kun 100  tilbage af genbrugs-grammene 👍
Det er bare så motiverende, når det kører- og det gør det altså selvom dagen igår ikke gik helt efter skemaet 😊

Jeg skulle køre Nana til tandlægen i Hadsund, ja der går børnene herfra byen til skoletandlæge, og for datteren ikke skulle holde fri længere end højst nødvendigt, kom hun direkte til tandlægeklinikken og kørte retur til jobbet - og så kom Nana med hjem - det var så hyggeligt 😍
Vi handlede på vejen hjem, grønt-hylderne skulle fyldes op og der skulle købes ind til frokost til Nana og hun måtte vælge en ting, fordi hun bare var så god ved tandlægen.
Til frokost valgte Nana en boks med "saml selv kyllingeburgere"  fra delikatessen i butikken - vi fik fyldt godt med grønt og frugt i vognen - vi var i Superbrugsen i Hadsund, de har en skøn grøntafdeling, og Nana fandt også en squishy ting, som jo er den store modedille lige nu - så alt var i den skønneste orden 😊

Hjemme igen spiste vi sammen med gemalen kyllingeburgere - jeg supplerede min med grøntsager og undlod bacon i den og jeg fik en god frokost ud af det for 300 kcal. og vi hyggede os 😍
Emil blev hentet fra børnehaven lidt senere og vi havde tid til "eftermiddagskaffe" i stuen 👍😀

Og så skulle børnene hentes og jeg skulle til et fyraftensmøde i Aalborg.
Jeg skal da lige huske at skrive, at min arm er meget bedre, jeg kan igen flytte gearstangen, så jeg kan transportere mig selv 👍
Der sidder stadig lidt i skulderen - jeg forsøgte mig ud i hæklingen igår og måtte sande, at det skulle være i små bidder og jeg hellere må tage fat i noget andet end det store tæppe lige nu 😒

Nå tilbage til min kost - aftensmaden blev så en sandwich med røget laks og HYTTEOST, ja det er rigtig, jeg spiste hytteost og det gled udmærket ned - jeg pillede den øverste halvdel af brødet af, for det var en rigtig stor bolle og vil give alt for meget brød i forhold til fyld.
Jeg klarede mig fint med det til aften - men det krævede lige en smule mere "natmad" end ellers, så jeg lavede en rugbrød med hamburgerryg og grøntsager 😊

Og så var vægten sørme faldet ret så drastisk igen i dag 😍😇

I søndags var Laura, sønnike og svigerdatteren her til aftensmad - jeg serverede
Hamurgerryg med dampet rosenkål og porrer,
ovnbagt selleri og gulerødder
og så fik vi kogte kartofler og hvid sauce.
Jeg tilberedte hamburgerryggen i ovnen, den fik desværre rigelig tid og blev lidt tør, det er ellers et rigtig fint stykke kød fra Slagter Carlsen i Støvring - resten bliver skåret i meget tynde skiver og brugt til pålæg, så virker det ikke så tørt.

For denne menu fik jeg denne fine buket
den er virkelig fin og jeg nyder den 😍

Nogle tanker om min hækling
Jeg startede, som nogen af jer ved, med at hækle, da jeg havde en depression i 2011 og det er blevet min alt overskyggende hobby - og måske lidt mere end hobby 😲
Nu hvor jeg har haft en uge, hvor jeg ikke har kunne hækle, må jeg nok erkende, at jeg nærmest er afhængig af at kunne gribe garn og nål, når jeg sætter mig.
Jeg bliver rastløs, ja selv om jeg ser TV - og tænker ved mig selv, at det måske er fordi, det de sender slet ikke er interessant nok for mig, men det er jo så en anden sag eller også en erkendelse af, at jeg måske nogen gange bare skal slukke for apparatet 😖

Tilbage til hæklingen og pestilensen ved ikke at kunne det lige nu -
For dem, der ikke ved det - så er hæklingen begyndt som en form for terapi for mig, men med udgangspunkt i, at jeg tidligere syede meget og egentlig rigtig godt kunne li' det.
 Da psykologen opfordrede til at genoptage noget kreativt sysleri, så lagde jeg ud med at strikke karklude, for strikke kunne jeg da - men som jeg husker det, så lavede jeg vist allerførst noget køkken-halløj til Lauras legekøkken, og der husker jeg, jeg hæklede grydelapper og det blev muligvis dem, der åbnede min vej ind i hæklingens verden sammen med Karen Klarbæks blog - ja her startede min blog-verden så også 😊
Jeg var så ny i hækle-verden, at jeg på et tidspunkt hæklede noget i det, jeg troede var fastmasker, men fandt senere ud af at det altså var halvstangmasker - men det fangede mig - jeg er heller ikke i tvivl om, at hækleriet har været med til at hjælpe mig over de hurdler, hvor en depression igen kunne være under opsejling.
Jeg får mange gode ideer i hæklegrupper på nettet og har også fundet nye venskaber her - og jeg kommer ud blandt andre "nørklere" en aften eller to om ugen - det er bare så godt for mig.

Så nu må jeg bare lige passe lidt på min højre arm, 
så den kan komme helt op i omdrejninger igen
 i løbet af kort tid. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar