Søg i denne blog

mandag den 17. december 2018

Fødselsdag, besøg i Skulpturparken i Blokhus, "Love actually", hygge med familien, dejlige gaver

Så er jeg blevet 62 år - jamen altså det gør slet ikke ondt og så får man jo gaver 😘

Onsdag havde jeg gæster, som jeg forsøgte at kræse om - jeg serverede en helt enkelt forret med røget laks, rejer og stuvet spinat og hovedretten blev nogle ret tørre appelsinmarineret kyllingebryst med rodfrugtemos og en "julesalat", sidstnævne var en succes, opskriften var fundet i Hendes Verden og  salaten bestod af rødbede, grønkål, rosenkål, granatæblekerner og valnødder rodfrugtemosen kunne de også li', den bestod af lige dele kartoffel, selleri, pastinak og persillerod, rørt med en god klat smør og en lille sjat fløde (det stod lige ved siden af) og vi fik ingen sovs, så det gik nok lige an kaloriemæssigt 😋


Til desset/kage forsøgte jeg mig med en risalamandekage - og selverkendelsen siger mig, at jeg skal afholde mig fra at melde mig til Bagedysten, for det der med at stå skarpt, er ikke lige min stærke side 😝

Igår kom børnene til brunch herhjemme, og så kørte vi til Blokhus for at se den julepyntede Skulpturpark.
Den er et besøg værd, selv i dagslys - og jeg blev bestemt glad for, at vi var kørt derop tidligt på eftermiddagen, for da vi kom var der p-pladser og god plads - men da vi gik stod folk i en rigtig rigtig lang kø for at komme ind og bilerne kørte rundt på p-pladsen i håbet om, at nogen kørte derfra.

Selv om der var koldt, 
og jeg tænkte, de skulle have noget at varme sig på, 
så vil børnene have is 😳
Det var en rigtig dejlig dag, og selv om vi synes, der var lidt koldt til næserne, så synes alle, det var en go' ide med turen til skulpturparken.

Og jeg har fået skønne gaver:
Ledlys til mine lysholdere til juletræet,
Lene Purkærs bog "Et liv der kan mærkes" med en personlig hilsen fra forfatteren,
lyshuse og juletræer,
Igår fik jeg SalatTøsens "Grønne hverdag" og et salatkursus hos Salattøsen i Kolding - det glæder jeg mig meget til 😊

Julen står for døren, men jeg er da vist for en gang skyld rimelig med
Jeg har været ude at købe stort set de fleste julegaver - jeg mangler lige en enkelt lille ting, så er det på plads.
Jeg har pyntet til jul.
Jeg har ikke bagt, men har heller ikke helt besluttet mig for, om der skal bages en enkelt portion småkager eller ej.
Jeg vil prøve at lave nogle chokoladepastiller, jeg har set en opskrift på på Hjerteforeningens hjemmeside, der må vel godt være noget andet end den sædvanlige firkant 70% chokolade og mandler i jul 😉

Juletræet har gemalen, datteren og Nana og Emil været ude at hente, så nu venter det bare på at komme indendørs og blive pyntet - så kan der godt blive jul her 🎄🎅

mor/datter julehygge
I lørdags var datteren og mig i Musikkens hus i Aalborg og se og høre "Love actually" - der var et symfoniorkester, der spillede en del af musikken, mens filmen blev vist på en storskærm - en udmærket oplevelse. Det var kl. 17-19.30, så vi gik ud i byen for at spise, før vi kørte hjem. Der var bare mange mennesker i byen, og der hvor vi gerne vil spise, var alt optaget, så vi måtte ud og finde et sted - det blev et af Aalborgs gamle spisesteder "Kniv og Gaffel" - ja det er gammelt på flere måder, bygningen er rigtig gammel, det er deres inventar også, men deres mad, det var rigtig fint og til rimelige penge 👍

Slankekur/Livstilsændring
Jeg har skulket/ ikke prioriteret træningen i den forløbne uge, og ugen før blev det også kun til en enkelt gang, så det er på tide, at jeg får hanket op i mig selv igen - jeg kan mærke, at jeg mangler det.

Der skal også lige styres ind på kosten igen efter at have været til julemarked i Tyskland, holdt fødselsdag og været ude at spise med datteren og helt generelt ikke været helt 100% på imens jeg har haft travlt.
Det er jo ikke det her spiseri og manglende motion, der er det store problem i sådan et forløb som mit, problemet er som regel at komme på ret køl igen.

Vægten var lige oppe at ringe en enkelt dag, jeg tror simpelthen det var væske, jeg havde fået lavet noget kål på panden og nogle karrystegte koteletter, der bare var enorm stærkt, jeg tror, jeg havde fejlbedømt salten - og vægten faldt igen i løbet af det næste par dage og ligger stadig og svinger indenfor det sædvanlige kilo.

Jeg er stadig så motiveret og helt klar på at finde de gode vaner igen med det samme - jeg kan tydelig mærke, at jeg mangler dem - jeg har overhovedet ikke lyst at falde tilbage til de gamle vaner.

Så nu vil jeg bare lige sige 
Go' dag derude
og så kører jeg i motionscentret 💖

mandag den 10. december 2018

Jeg er så glad i dag, jeg har fået beviset på, at jeg gør det rigtige og jeg har haft en dejlig weekend i Kiel

Du skal ikke læse det her - hvis du ikke gider høre på en pralrøv.

Lige nu stråler jeg vist som en sol  🌞😇
Jeg har været inde hos lægen og få resultaterne af blodprøverne til min årskontrol - og ja - jamen altså -  det var bare så godt - ja så godt, så jeg næsten glemte at det var min sidste konsultation med ham, hvilket jeg godt nok er meget træt af, men det kan der desværre ikke ændres på.
Jeg kan forhåbentlig tænke, at med de tal der var på de blodprøver og hvis jeg fortsætter min nuværende livsstil, så får jeg ikke så meget brug for at komme til læge i fremtiden.

Jeg har jo længe været ret utilfreds med at min vægt ikke falder, og sidst skrev jeg om at målingerne på fitness instruktørens maskine ikke gav så store resultater, som jeg gerne havde set - men lægen sagde, at det skulle jeg overhovedet ikke tænke på, jeg skal bare fortsætte i samme spor, for blodprøven viser et fald i fedtet i mit blod, hvilket er beviset på, at jeg forbrænder fedt, mit blodsukker og kolesterol er stadig faldende - jeg har bare fuldstændig normale blodprøver, der er ikke et eneste tal, der er rødt - selv et tal, som har været rødt lige så længe som jeg kan huske, og som lægerne altid har sagt ikke betyder noget, ja det var røget ned i normalområdet.😍

Hold da op - det er utrolig, at jeg i min alder kan blive så glad for at få ros for noget, som burde være en selvfølge, at jeg gør for mig selv. 😘

Nu kan jeg lige blive ved det med vægten - altså den køre stadig op og ned indenfor et kilo - men jeg er så glad, for selv om jeg synes, jeg har skejet vældig meget ud siden fredag, så var vægten 300 gr. lavere i dag, end den var fredag morgen, hvor vi tog af sted til julemarked i Tyskland.

Vi har indløst den fødselsdagsgave, vi gav Laura til hendes 12 års fødselsdag i november - nemlig en tur til julemarked i Kiel med 2 overnatninger. 

Vejret var ikke just med os, men det har været rigtig hyggeligt og vi har fået gået en masse skridt.

Vi kørte som sagt fredag formiddag og det regnede stort set hele vejen, og det blev værre og værre jo længere sydover vi kom, men det tog ikke gejsten fra os, vi glædede os bare alle tre.

Vi havde bestil værelse på Hotel an der Hörn - et mindre hotel, der ligger rimelig centralt i byen, vi fik et dejligt stort værelse og heldigvis i stueetagen, for der var ingen elevator.

Vi fik dejlig morgenmad, der manglede ikke noget 
Der var rent og pænt, det eneste minus er, at det ligger lige op af jernbanen, men der er godt lydisoleret og vi var ikke generet af larmen fra togene -vi overnatter der gerne igen en anden gang.

Vi har været til julemarked i Kiel engang før, vi synes dengang, det var et hyggeligt men lille julemarked, men så kom vi til at nævne det for vores gode venner, og det kunne de da slet ikke forstå - og det tror da pokker, for vi havde kun set en lille del af julemarkedet - der er 4 steder fordelt ud over byen, men de ligger ret tæt på hinanden, vi skulle dengang bare været fortsat op af gågaden  - nå men denne gang så vi det hele

Fredag da vi kom fik vi pakket ud og fik os så pakket i overtøj til at gå ud i vejret.
Vi gik til det marked, der lå tættest på hotellet, der var en god km derned, men vi var heldige at komme af sted, da der var næsten tørvejer.
 Det er så fint med lys på 
vi spiste aftensmad, som blev en stor tysk pølse med brød
og desserten fik vi inde i en hyggelig lille hytte,
hvor vi kunne få kage og div. forskellige drikkevarer,
Laura fik Mutzen med nutella og cola,
gemalen fik en kage med kirsebærsauce i og æblepunch
jeg fik en kage med creme i og kaffe,
jeg spiste det halve, så var det behov dækket.

Da vi havde set alle boder og Laura havde fået købt lidt snacks til at tage med på hotellet, gik vi hjemad i silende regnvejr - hold nu op, der regnede - så det var dejligt at komme hjem til et varmt og hyggeligt værelse. 

Om lørdagen havde vi lovet Laura, at hun måtte komme på skøjtebane.
Nu vidste vi jo hvor langt, der var til første marked og kunne beregne lidt på min formåen til at gå. 
Vi vil helst lade bilen stå i parkeringskælderen, så vi besluttede at gå til banegården, der lå ret tæt på det første marked, derfra tog vi en taxa ud til skøjtebanen, det koste godt 6€ - det var en god ide, for der begyndte at regne lige da vi nåede derud. 
Det var en fin skøjtebane, den var i et stort telt ude ved vandet - i den ene ende af teltet var der indrettet en bar, hvor man kunne købe drikkevare, is, burgere, pølser og pommefrites. Der var en varmekanon i baren og der var lagt skind ud på bænkene, så det var faktisk hyggeligt for os to gamle at sidde der med en varm æblepunch og kigge på at Laura løb rundt ude på skøjtebanen - hun hyggede sig rigtig meget, selv om hun ikke kendte nogen. 
Desværre fik jeg ikke taget et billede inde i baren.

Fra skøjtebanen besluttede vi os for at gå til det nærmeste julemarked, der var vel omkring en halv km - det var ikke noget særligt, kun et par hytter, hvor man kunne købe drikkevarer og nogle pølser, så vi valgte hurtigt at fortsætte til det næste.
Lige da vi kom omkring hjørnet fik Laura øje på en bolsjebutik, hvor de stod og lavede bolsjer inde, så det måtte vi jo ind at kigge på
Det var da så hyggeligt, de havde en lille bænk, vi satte os på og kiggede, mens de rullede en stor tyk bolsjemasse ud til en lang tynd stang, som blev skåret ud til små bolsjer - og som Laura sagde, så var det med hænderne, de rullede, de havde ingen maskiner

På disken hang der en julekalender
og da Laura var dagens første barn, 
der kom forbi, så fik hun lov at åbne dagens pose,
hvori der var en lille pose bolsjer 

Vi fortsatte til det næste marked, der lå ved Rådhuset. Der var en masse forskellig mad, vi fik kartoffelpandekager (de minder meget om røsti) med æblemos, og så var der en skøn hytte, hvor vi måtte ind og have et hvil og en kop varmt at drikke, Laura fik kakao, jeg fik æblepunch (jeg kunne skisme da blive forfalden), gemalen holdt sig til en øl.

Herfra fortsatte vi så i regnvejret til de to sidste julemarkeder og endte inde ved shoppingcentret Karstad - og da skulle jeg i den grad tisse og det var der da rigtig mange andre, der også skulle, så der var en ret pæn kø, men jeg nåede det da😳

Mine ben var godt nok mere end godt brugte på det tidspunkt og jeg kunne sket ikke tænke til at kigge på mere og Laura var også træt, så vi gik over gangbroen til banegården og tog så en taxa hjem til hotellet, det kostede godt 5 €.
Altså havde vi brugt ca 12 € til taxa - men vi synes faktisk slet ikke det var så dårlig et valg - hvis vi havde taget bilen, som vi i forvejen havde betalt for at parkere, så havde vi skulle køre rundt for at finde p-plads, det havde kostet pænt at parkere og vi havde ikke fået så meget motion 😙

Hjemme på hotellet tog vi en slapper og hyggede os, indtil vi skulle spise til aften, hvilket vi gjorde i hotellets restaurant.
Vi var de eneste, der var inde og spise på det tidspunkt - men Laura synes, det var meget hyggeligt og vi fik udmærket mad derinde
Vi to gamle fik den obligatoriske wienerschnitzel, 
som vi synes hører med til vores tysklands ture,
denne var dog mere som en dansk skinkeschnitzel,
men den var go' og der var salat til 

Laura fik fiskepinde med pommes og ketchup 

Efter spisningen gik vi igen på værelset og hyggede os, der var noget musikhalløj på en tysk TV-kanal, Laura spillede på sin Tablett, gemalen på sin Ipad og jeg læste, hæklede og spillede lidt på min mobil - det var hyggeligt, men kl, 22.20 var der tid til at slukke lyset, for vi skulle jo op og af sted dagen efter.

Hjemtur og grænsehandel 
Efter en go' morgenmad fik vi vores bagage i bilen og satte retningen mod Danmark, vejret var fint, solen skinnede endda og der var ikke meget trafik, men jo nærmere vi kom grænsen blev himmelen mere og mere mørk, og der kom flere biler på vejen - og da vi kørte ind til grænsebutikkerne, da tis-regnede den og rigtig mange andre danskere havde så også lige tænkt sig at handle dernede på denne søndag. 😖
Vi startede ud hos Fleggaard, men da vi så køen udenfor butikken kørte vi videre over til Fakta, hvor det lykkedes at få en p-plads og gemalen fandt en, der var ved at tømme en vogn, som han så kunne få - ja det var altså noget vildt, men så var vi inde og få lidt at spise til frokost og en tur gennem Poetzsch og Duborg og så var der plads til os i Fleggaard 😏

Vi fik handlet færdig og så gik turen ellers hjemover lige med et lille stop ved en MacDonald, hvor vi fik en is - ja jeg fik sørme også en is, fordi jeg bare måtte smage noget æblekanelknas - det viste sig så, at toppen var flødeskum - så den røg af og da jeg så havde spist knasen med lidt is overtog gemalen bægeret - jeg lærer det vel engang, at jeg egentlig ikke er særlig vild med den slags mad mere. 

Vi afleverede Laura derhjemme lige ved 18-tiden og kan nu se tilbage på en dejlig tur sammen med hende. 

Som det fremgår af ovenstående, så har jeg spist alverdens lækkerrier i denne weekend, men jeg har så også bevæget mig så meget, at det ikke har sat sig fast - når jeg sådan lige tænker mig om, så har det nu heller ikke været grov-spiseri - kagen fik gemalen halvdelen af og det fik han som sagt også af isen, pølsen var min aftensmad og så var der lige burgeren og pommefriteren på vejen ned og wienerschnitzlen med brasede kartofler - jeg spiser stadig ikke slik, men vi konsumerede en pose dejlige holsteinercox æbler og et par appelsiner og så havde jeg en pakke fuldkornskiks i reserve, hvis der skulle opstå en nødsituation. 

Jeg har gået 7770 + 9061 + 4277 skridt de tre dage - det lyder måske ikke voldsomt, men det er meget for mig, og jeg er virkelig glad for at jeg har kunne gå så mange skridt to dage i træk - ja det går den rigtige vej - 9061 skridt er min rekord. 

LIVSSTILSÆNDRING
LIVSKVALITET
LIVSGLÆDE
💖


onsdag den 5. december 2018

Julen er over os, gemalens hjerte har det godt og slankeprojektet er blevet livsstilen

Altså - det kører bare derud af for tiden - vi har haft meget om ørerne, på den gode måde -

Det er bla tid for arrangementer i skolen med de to yngste børnebørn - jeg har været til pebernøddebagning med Emil - det var rigtig hyggeligt.

Og så har jeg været med nissepigen Nana til klippe-klistre dag  - det var så hyggeligt og jeg ærgre mig over, at jeg ikke fik et billede af de fine nisser vi lavede - men jeg fik da et af "nissepigen".
Nana havde i dagens anledning fået sin første kalendergave af sin mor - en lang nissehue med pels-kvast - som jeg havde hæklet.

Nissehuen
Jeg har hæklet efter Denne opskrift - jeg har dog lavet den noget længere, færdig længde 70 cm og så har jeg ændret på kanten, den er i opskriften lavet som rib, jeg har brugt fastmasker.
Jeg har hæklet i bomuld - Mandarin fra Sandenes - på nål 3, Nana er 8 år, så jeg startede ud med str 5-10 år, og min hækleprøve passede med de oplyste mål, men den blev alt for stor, så jeg brugte str. 1-5 år - en anden gang vil jeg tage flere rækker mellem udtagningerne.

Jeg har fået hæklet en barselsgave færdig, som ikke kan vises frem, da den ikke er afleveret og lige nu er jeg igang med en lille ting til julegave 😉

For en tid siden fik vi jo ryddet op i vores gildesal, så nu er vi gået igang i laden - men det trækker lidt ud, vi tager lige lidt af gangen, for det har da godt nok fået lov at hope sig op dernede - ja det er ret tydeligt, at vi ikke kommer der hver dag 😱😖
Det her er hjørnet, som i sin tid blev indrettet 
til jeg kunne stå og plante og lave dekorationer,
men lige pludselig var der kommet så meget andet
ind og stå, at jeg slet ikke kunne komme derhen,
ja den ende af laden fungere nærmest som pulterkammer
alt det vi ikke lige ved om skal bruges igen, kan da lige stå dernede -
nå men lige pludselig, så er der ryddet op og vi har overblik, 
men det ender nu nok med først at være efter julen.

Vi er i julemåneden og jeg er i fuld gang med at pynte til jul 


Svigerdatteren er ved at lære at hækle
 Det burde hun have lært for længe siden,
hun er bare rigtig skrap til det, 
når jeg har sat hende igang med noget nyt, 
så skal jeg da ikke tro, det varer længe, 
inden hun er her igen, 
hun hækler pænt og hun hækler hurtigt 👍😍


Gemalen har været til hjertekontrol - det var så positivt 💓
Der er flere af de læger, der har kontrolleret ham siden operationen i 2015, der har kommenteret på, at det er en virkelig veludført operation - det gjorde denne her læge også, han vil betragte hjertet som fuldstædig normal fungerende og ser ikke grund til at fortsætte den medicinske behandling, så han tog 2 piller væk og så vil han tage gemalens journal med på konference, for at snakke med andre sagkyndige om at holde med den blodfortyndende medicin - og så vil han iøvrigt ikke se gemalen igen før om 5 år. 
Der er vist ingen tvivl om, at gemalen har været utrolig heldig med den læge, der udførte den operation. 

Åh ja jeg kan ikke skrive om alt det, vi har lavet, for så vil alle jer der læser med blive trætte og kede jer - men ganske kort, så har vi været til fødselsdag og komsammen hos gode venner - vi har været ude og handle på Blackfriday - vi har været til banko i pensionistklubben, jeg har været til julekomsammen i partiet og ja så er der alle hverdags tingene deroven i - vi keder os bestemt ikke 😍


Slankeprojektet det tager også tid
vægten står stadig i stampe - det er ikke ligefrem motiverende, men jeg har ikke mistet troen og motivationen.
Jeg går jo i motionscenter nu og har gjort det i to måneder - jeg vil gerne op på 3 gange om ugen, men med det, der har været i kalenderen, er det kun blevet to gange de fleste uger - men det er lykkedes et par gange med 3 gange - med det program jeg har dernede nu, så vil jeg faktisk rigtig gerne have de forskellige øvelser delt ud over to dage, altså så jeg kommer 4 dage om ugen - men det bliver vist først efter jul, det bliver muligt at gennemføre.
Selv om vægten ikke falder, og målingen, på det her fine apparatfitnessinstruktøren har, ikke viser, der er sket ret meget på fordelingen af fedt og muskler - så svinder jeg ind i omfang - på 2 mdr er der forsvundet 3 cm i bryst og taljevidde og 4 cm om hoften - og det er jo det, der sammen med velværet af motionen, er med til at bevare motivationen 😇😍
Skridttælleren er slet ikke oppe på de antal, hvordan gerne skal ende - men den er på vej og det bliver nemmere og nemmere at komme op ad

Slankeprojektet er simpelthen blevet livsstilen
 og jeg stortrives med det 

Jeg går stadig vældig op i madlavningen og der kommer jævnt tit billeder af det op på min instagram profil - vil du kigge med kan det gøres her.
Men vi kan da lige slutte indlægget med billedet af en lækker kylling - den var fyldt med appelsin og rosmarin og smagte fantastisk dejlig

Husk at passe på dig
være god ved dig selv
leve i nuet
og glæd dig over 
alt det positive




lørdag den 24. november 2018

33 år på "Bakken"

Lige her - her hvor vi bor, det er bare vores sted 💚



Igår var det 33 år siden, vi flyttede ind 😊
Det er slet ikke til at forstå, der er gået så mange år, men det er det jo, vores børn var 5 og 7 år, da vi flyttede herud - nu er de voksne og der er kommet børnebørn og en svigerdatter til 💞

Vi har godt nok haft mange oplevelser her - heldigvis flest gode, men nogen af vores indfald har da været bedre end andre  - der var jo et med nogle kaniner - der ikke lige gik som forventet😙
Ja det var mig, der var ude i at vil avle angorakaniner eller rette gøre noget i ulden fra dem - men det var da et helt forkert tidspunkt, jeg hoppede på den galej, første gang vi leverede uld, da fik stort set intet for det, for der var kommet en masse uld på markedet fra nogle sydamerikanske lande - så de mange kaniner, der fyldte vores stald, de blev spist eller røg på slagteriet 😕

Men så havde vi får, det gik rigtig godt, de er bare dejlige dyr og der er ikke noget så skønt som når der var tid for lam, ja selv den olme vædder var jo skøn.
Fårene havde vi en rimelig fortjeneste på da de blev solgt, fordi gemalen havde fået lyst til at fede tyrekalve op til slagtning.

Tyrekalvene blev hittet for gemalen, men hold da op, han knoklede også helt vildt meget i de år, vi havde dem - han passede sit job ved posten, og han passede også selv markerne, og så skulle de her mange, og der var altså tale om mange, tyrekalve fodres og mugges ud ved og det foregik på gammeldags maner med trillebør og greb - og de skulle jo først købes og hentes hjem - de fleste blev købt på auktionen, men nogen blev også købt direkte hos en landmand - og så skulle de jo gerne sælges til slagteriet på rette tidspunkt, så vi fik mest mulig for dem.

I mange år havde vi også høns - vi spiste gerne deres æg, og jeg husker godt nogens måben, da vi kom til at fortælle, at vi ikke havde kogt suppe på hønsene, da de endte deres dage 😏
På et tidspunkt fik vi også nogen gæs - dem fik naboen, da de skulle slagtes og så fik vi selv en rengjort retur 😊

Og så har vi jo haft hunde, da vi flyttede herud havde vi også vores gamle gadekryds med, Trille hed den, den lignede grangivelig en bomuldshund - vi fik den da jeg boede til leje hos min farmor i 1975 og den blev 16 år gammel, det var en dejlig hund.
Og så har vi haft 3 schæferhunde, Stella, Geika og Frida, de har alle tre været gode hunde, hver på sin måde.

Der har også været et eller andet antal katte her i tidens løb, den sidste fandt vi uden mor i 2003, det blev min kat. Den boede herinde i mange år, men flyttede så ud og boede i garagen de sidste år, og til sidst boede den i en kasse på trappen, den døde i maj i år.

Og ikke at forglemme, så havde vi "kong Oskar" - det var en ged, som sønnike kom hjem med, den blev installeret ovre ved hønsene og troede den bestemte det hele 😀

Det her lille landbrug har primært været gemalens projekt - men det har jo kun kunne lade sig gøre for ham, fordi jeg så var den primære på husholdningen, først da vores børn var konfirmeret, kom jeg på fuldtidsarbejde.
Det blev så til gengæld en tid, hvor de ikke så meget til mig på hjemmefronten - jeg arbejde rigtig mange timer og var ofte hjemmefra på kurser og møder med overnatninger, så da fik gemalen og børnene lov at tage deres andel af husholdningen herhjemme.

Jeg har i alle årene været meget priviligeret, fordi jeg har haft min mormor og min mor, som gerne gav en hånd med - i en del år kom min mormor en gang om ugen og gjorde rent for os og min mor har sandelig taget sin tørn i det her hus.

Vi var også så priviligeret at vi altid kunne få hjælp, hvis vi vil på ferie eller skulle noget, der krævede hjælp til fodring og pasning af dyr og hus - i mange år var det min far og mor, der tog tørnen, og da min far ikke kunne mere, så tog svogeren over - og vores børn har også påtaget sig opgaven, når der har været brug for det.

Vi har lavet om i stuehuset af flere omgange og da der ikke længere var dyr i stalden, fik gemalen den geniale ide at lave en gildesal derude, hold da op, hvor de knoklede derude, der skulle nemlig bankes betongulv op og lægges nyt.
Det har været store projekter, hvor gemalens oprindelig fag har været til stor gavn, han er uddannet snedker - dernæst har vi stort set alle typer håndværkere i familie og vennekreds og har fået rigtig meget hjælp, som vi har været meget taknemlige for - vi har virkelig været priviligeret.

Da gemalen i 2013 fik hjerteflimmer første gang, var han lige begyndt at gøre klar til at lave et soveværelse ude i et hjørne af gildesalen, og det kunne han så ikke lige klare at gøre mere ved, men da vi stod og skulle bruge det, da rykkede famile og venner lige ind en lørdag og vupti, da weekenden var ovre stod der det fineste rum klar til indflytning - hold da op, vi var bare så taknemlige.

Vi nyder virkelig vores liv her - vi har i perioder haft stor køkkenhave og i andre ingen køkkenhave.
Vi har forsøgt os med at lave have uden at få noget fantastisk ud af det, men nu har vi en overdækket terrasse i det gamle hønsehus, et godt hjemmebygget drivhus, et "orangeri" eller rettere et overvintrings-hus til citron- og oliventræer, og en stor græsplæne, der vist består af mere ukrudt end græs, men den er grøn 😎

Vi har det lige som vi selv vil ha' det og vi er så glade for, at vi tog springet og flyttede på landet i 1985 😍




fredag den 16. november 2018

Man bliver ikke just køn af træning, men det giver ret til en go' frokost

Det er ikke noget kønt syn, der møder en i spejlet, når man kommer hjem efter 1,5 times intens træning i motionscentret 🙈💩
Ja I kan jo lige så godt få lov til at se, hvor slemt det er 😖
Sveden kan ikke ses, men det er sved der giver krøller i håret  💪👍

Motionen 
begynder at blive sjov og en konkurrence med mig selv 😉
Jeg har hele tiden tænkt, at jeg skal op på 3 gange om ugen, men i starten var det lige højt nok at stile efter, og så var det bare ikke været muligt at få det indpasset til mere end to gange, for der skal helst være en dag mellem træningerne - men i dag lykkedes det med 3. gang i denne uge 😇

Når jeg er i motionscentret, så starter jeg med at varme op 5 min på cykel og 2 min. på et specielt løbebånd, det har helt sikkert et navn, men det kender jeg ikke, men jeg ved, der ikke er motor på, det er mig selv, der skal holde det igang 😏
Så træner jeg på maskiner af forskellig art, jeg laver nu 9 forskellige øvelser og de tager ca 45 min, så slutter jeg med at gå på almindelig løbebånd - jeg har hidtil været oppe på 16 min., men i dag var jeg der helt alene og så kan jeg bedre få mig til at puste og svede noget, så der tog jeg lige 1 min. pause efter de 16 min., og så nappede jeg 10 min. mere, altså 26 min. med en gennemsnitsfart på 4,2 km i timen. 💪😇😊
Det er virkelig tilfredsstillende for mig, jeg kan allerede mærke gode effekter af træningen - jeg kan holde til meget mere og jeg bliver lidt hurtigere i omdrejningerne - men der er altså lang vej endnu til jeg kan sige min kondition er go'.

Jeg er bare glad - tænk lige om et par uger, så er det et år siden dette slankeprojekt gik igang - dengang tog jeg ikke flere skridt end højst nødvendigt, skulle jeg nogen steder, så kørte jeg helst lige til døren for at spare på energien - et godt eksempel på forandringen havde jeg igår -  
Hos min datter er der 5-6 trappetrin fra p-pladsen op til døren, men der er også en flisebelagtgang op til boligerne, den brugte jeg før, for der er ingen gelænder ved trappen og så var det virkelig hårdt for mig at komme op af den - min undskyldning var min slidgigt - men slidgigten er jo ikke forsvundet, selv om jeg ikke mærker så meget til den længere, med det er 23 kilo - og nu tager jeg trappen uden besvær, og igår gjorde jeg det 2 gange lige i træk - jeg kunne nemlig være den søde mormor og drøne ned i bilen og hente Nana's skoletaske, som hun havde glemt 😇

Det er nok svært for andre at forstå, hvad den slags betyder, men det er en af de små ting, der gør, jeg ikke opgiver projekt slankekur, selv om vægten stort set har stået stille i mere end 3 mdr.. 

Frokost
Ovenpå sådan en omgang motion, så er der plads til lidt ekstra kcal - så i dag har jeg fået æg og tomatsild - jeg elsker det, og det er hver især udmærket produkter, men de er ikke en god kombination, når man tæller kcal og ser på næringsfordeling - de giver tilsammen alt for meget fedt - men det smager altså godt. 

Jeg lavede en æble/porresalat dertil, det var sket ikke så tosset :
1/2 stort æble i tern, 
et pænt stykke porre ca. 40 gr. i tynde skiver, 
10 gr revet peberrod, 
2 tsk kapers - 
det blev blandet i en dressing af 
60 gr græsk yoghurt 
ca 1/2 dl appelsinsaft
smagt til med 1/2 tsk salt og sukker 
Salaten kan smagsmæssig sagtens bære mere peberrod og kapers, hvis man er til den slags.

Det er en frokost indenfor det antal kcal, som er tilladt, den er på ca. 490 kcal, men det er faktisk sjældent, jeg spiser så meget til frokost.


GOD WEEKEND 

søndag den 11. november 2018

Lidt ideer til mad - hæklede grydelapper, mortensand og børnefødselsdag

Søndag - jamen her starter den jo som stort set alle andre dage i ugen - det er jo ikke ret mange dage, vi har vækkeuret til at ringe mere 😊
I dag har gemalen bare lige glemt, at konen altså ikke er morgenmenneske - han har jo været oppe længe, når jeg får mig bevæget ud af sengen, så han har jo nået at tænke på alverdens mærkværdige ting og er i humør til at dele dem med mig - MEN FOR POKKER DA, HAN MÅ DA SNART HAVE LÆRT, AT VI IKKE SKAL STARTE MIN DAG MED AT FINDE UD AF, HVORFOR VI IKKE KAN FÅ EN FÆLLES KALENDER OP AT KØRE PÅ VORES MOBILER 😠😛😍

Nå nu kan han så lege videre med det, mens jeg skriver i fred og ro lige her 😀

Grønne syltede tomater og chutney
Vi har plukket de sidste tomater i drivhuset nu, det har simpelthen været den længste periode vi nogensinde har haft med tomater i drivhuset, der har hele tiden været modne tomater, så vi har kunne plukke løbende hele sommeren, så vi har spist de fleste friske - der var heller ikke ret mange grønne tilbage, men dem der var, lavede jeg en hjemmekomponeret grøn tomatchutney og lidt syltede hele grønne tomater af.
Chutneyen
Så vidt jeg husker (for opskriften findes kun i mit hovede) var det sådan her:
1/2 kg grønne tomater, 2 æbler, 2 små grønne pebre, 1 rødløg, 1 fed hvidløg, lidt ingefær og et lille bitte stykke chili, 125 gr brun farin, 1/2 dl balsamico - koges til alle grøntsager er kogt ud - så får det en tur med stavblenderen - og kommes i rengjorte glas.
Det smager f. eks godt sammen med kogt blomkål og hamburgerryg på en rugbrød eller i en cremefraichedressing.

Ellers nørder jeg stadig med min mad - jeg forsøger hele tiden at få flere grøntsager puttet ind i min kost, at bruge det rigtige fedtstof og ikke for meget af det, alt mens det forbliver velsmagende og mættende og ikke alt for ensformigt, selv om jeg også  hele tiden arbejder på at bruge det, der er i køleskabet 😇😊

Denne uge har vi spist:
Lasagne
Et lag pastaplader er skiftet ud med squashskiver og et andet med aubergineskiver, på den måde kommer den samlede ernæringsfordeling til bedre at passe med det, jeg skal have.



Skinke med rodfrugte-røsti og ærtetzatziki 
Rodfrugte-røstien er lavet i ovnen på bagepapir, 
så den er bare lige dryppet med lidt olie

Blomkålstærte med skinke og gulerodssalat
så fik vi brugt resten af skinken og noget mozzarella😏

Kyllingebryst marineret i appelsin med 
pasta, løg, hvidløg, rosenkål, æbler og spinat
Jeg så på  MorgenTV en kok lave pasta med rosenkål,
og så broderede jeg selv videre på det 😏 
Jeg er begyndt at spise spinat og jeg er vild med rosenkål, 
som jeg synes fungere godt sammen med både æble og appelsin

Farsbrød med æbler, svesker og rosenkål 
og ovnbagte rodfrugter dertil sammen med en rød spidskålssalat
Vi har fået foræret en del æbler, så dem bruger vi rigtig mange af for tiden,
rosenkålen skal også bruges, ligesom jeg havde lidt rodfrugter, der trængte til at blive spist


Jeg laver ofte rigelig mad til os to personer, men det er helt bevidst, for så er der enten til to dage, til frokost eller noget til fryseren.
Det med at have til frokost er godt for mig, for på den måde får jeg grøntsagsmængden fordelt ud over dagen og dermed også flere af dem 😇

Jeg hækler da stadigvæk meget af min tid 😊
Jeg er lige blevet færdig med disse grydelapper til svigerdatteren - det er en opskrift jeg har fundet Her. Jeg synes, den var nem - der er to lag, som er hæklet sammen - mine er mørkeblå på bagsiden, dog med den sidste omgang i samme mellemblå som på forsiden.

Mortensaften
Vi var hos datteren og spise and, som var tilpasset hendes og min nye livsstil 😇😋

Det er andebryst-grønkålssalat 
med rødkål og granatæblekerner.
og datterens hjemmebagte grydebrød
(hun er fantastisk til at bage)
Andebrysterne er langtidsstegte i ovnen 
og er så revet fra hinanden med en gaffel, ligesom pulledpork.
Det smagte rigtig godt og gav også plads til en lille portion risalamande 👍😋

Imens var der fest på "Bakken"
Da vi tog hjemmefra sad Laura her i gildesalen 
og ventede i stor spænding
Der var nemlig pyntet op i gildesalen til den store diskofest
for hendes klassekammerater
Så vi to gamle tænkte, at det da vist var godt,
vi var inviteret i byen til and 😍

Nu har Laura og sønnike været og rydde op,
 og vi er blevet underholdt om en god fest 😀
Gemalen har sørme fået vores fælles kalender til at virke
 på begge mobiler, Ipad og computer,
så nu kan vi nyde resten af søndagen
 uden at bide hovedet af hinanden 😀💖


tirsdag den 6. november 2018

Centimetermålet gjorde mig så glad i dag

Jeg er her endnu 😊
Jeg er stadig på slankekur - 
vægttabet står stadig stille - 
men modet holder endnu 😉

I sidste indlæg skrev jeg, at det der var med til at holde modet oppe, var reducering af mit blodtryksmedicin - i dag fandt jeg en grund mere til at holde ved 😘😇😀

Jeg kom i tanke om, at den første måned med træning i motionscentret er gået, og da jeg startede, tog jeg nogle mål af omkredsen rundt omkring på min krop - så det var måske værd at tjekke dem - også fordi jeg flere gange i den forløbende uge har fået bemærkninger om, at man kan se, jeg taber mig - hvilket jeg jo altså ikke gør 😳

Og det var sørme da godt, jeg fik den ide, for tænk engang .....
  • 4 cm er der forsvundet omkring hoften og mavedelen, 
  • et par cm på lår og en enkelt cm omkring overarmen
  • brystvidden var uforandret 💪😇😙

Jamen altså - det var bare så dejligt at se, der alligevel sker lidt, selv om vægten ikke giver sig - men det kommer den altså til at gøre igen - jeg skal nok finde vejen 😀

Der er nemlig så mange fordele ved vægttabet 😍
Øhhh ja det er der, men for at opdage dem, så er man også nødt til først at erkende alle de belastende ting der er, udover at det ikke er særlig rart at se sig selv i spejlet, når man når op i den "slemmeste" vægtkategori, man kan komme i, som overvægtig.
Jeg har været i den "slemmeste" vægtklasse, og det er jeg sådan set stadig væk, selv om jeg ikke længere føler mig så "tung" og nærmer mig en mildere betegnelse.
Jeg har meget lang vej endnu, før jeg er nede i normalvægtsområdet - men jeg mærker, at jeg er på vej, for jeg erkender....
        • forbruget af Panodil er faldet drastisk
        • jeg har ikke så ofte ondt i kroppen længere
        • jeg begynder så småt at gå på trapper
        • jeg øver i at stå på et ben
        • jeg kan handle uden at bruge hele dagens energi
        • jeg kan både lave mad og tørre støv af på samme dag
        • jeg går selv efter mange ting,  som jeg før har jaget andre efter,
        • det tager 10-15 min mindre at gå i bad
        • jeg kan vende mig i sengen, uden at skal op at sidde først.

Der er helt sikkert mange flere ting, der gør sig gældende  - og om jeg fatter, at jeg har ladet stå til i så lang tid og ikke erkendt hvor mange begrænsninger overvægten har medvirkende til - men i stedet for at græde over det - så finder jeg det positive frem og fortæller.....

jeg er bare så glad for, 
at jeg fik magten over vægten,
det kan godt ske, 
den kæmper voldsom imod lige nu, 
men jeg vil vinde 💪😇😊


 Og ældste barnbarn har fødselsdag i dag 😊
billedet er fra sidste uge, hvor vi lærte lektier sammen 😍 
Laura bliver 12 år 💖
hun er en dejlig pige. 


søndag den 28. oktober 2018

Pizza, chili con carne, græskarpure/kage - slankekurens glæder og modgang og en tur til Kreative dage

D. 28. oktober - ja det må da siges, at vi er skiftet til vinter-tid i dag, hvor vi er vågnet til rim på græsplænen og taget  - og nu er sneen så også nået til os
Og for det ikke skal være lyv, så er der udu i fyret, så gemalen drønnede til Silvan, så han kunne være derude, når de åbnede og nu arbejder han så hård på at få udført reparationen 😏

Og hvad er er der så ellers sket siden sidste skriv 👀
Ikke vildt meget, men lidt er der da sket😏

Først tager vi slanke-situationen
Den er uforandret, det går op og det går ned og frem og tilbage, ja det er lige langt - det er godt nok det seje træk, jeg er kommet til 😠
Men det skal altså lykkes at komme videre herfra.
Jeg er på nuværende tidspunkt overbevist om, at min forbrænding er gået på lavblus, sådan helt for alvor - så den skal skydes godt og grundigt igang igen.
Det er vist ikke nok med et par dage med lidt ekstra kcal og motion et par gange i løbet af ugen.
Jeg har målet at skulle i motionscentret 3 gange i ugen og så en gåtur ind imellem - det er ikke helt lykkedes endnu - jeg skal have en dag mellem besøgene i motionscentret og så er der bare kommet ting i vejen, så jeg ikke er kommet afsted mere end de to gange. Jeg har truet til at tage to dage i træk, men når jeg så står ud af sengen dagen efter en træning, så kan jeg godt mærke, at det vil give bagslag at forcere noget 😕
Men der sker altså noget alligevel 
Jeg er nu af med halvdelen af
mit blodtryksmedicin,
ja så godt og vel, 
for en af dem, der er tilbage
er på halv dosis 😍
En af pillerne holder pulsen nede, og jeg ved så ikke, om det er den smule motion, jeg har fået gang i, der er årsagen, men i alle tilfælde, så var min puls faldet så meget, at jeg skal kan undvære noget medicinen - ej hvor er jeg glad for det - og det er den slags resultater, der kan holde gejsten oppe i den her tid 😇😀
Og jeg har fået to øvelser mere med i motionscentret - så der er altså fremgang på nogen fronter 😀

I de her dage prøver jeg så igen at indtage lidt flere kcal - jeg holder et skarpt øje på vægten, for den skal ikke overstige det tal, der har været det højste i de seneste uger - og jeg lever ikke usundt, bare lidt mere mad, som altså begrænser sig selv, fordi jeg slet ikke kan fylde i mig mere, sådan som jeg kunne før 1. dec. 2017 - da ejede jeg ikke den fornemmelse, der hed mæt - men det gør jeg heldigvis nu 😊
Igår lavede jeg mad til et par dage - noget med en masse krydderier, der skulle være med til at sætte fut i forbrændingen 💥
Jeg synes nu ikke, jeg har mærket noget til det, men gemalen siger, at han i alle tilfælde har mærket en virkning - han fik nærmest svedeture af det 😅

Jeg lavede chili con carne 
Den er lavet på okseinderlår i tern,
med gulerod, blegselleri, løg, hvidløg,
chili, spidskommen, koriander 
og chokolade og masser af 
hakket tomater, tomatpure 
og forskellige bønner fra dåse.
Jeg spiste en spsk cremefraiche dertil
og så fik vi et fladbrød købt i Fakta 😋

Jeg har sørme også bagt en kage, som jeg måtte smage på 😊
Jeg så for noget tid siden, der blev bagt græskarkage på morgenTV - og så var jeg på nettet og det måtte jeg da afprøve, nu hvor jeg har græskar til det.
Først bagte jeg et helt græskar i ovnen
1 time ved 200 gr.

 Da det var afkølet lidt, blev det skåret igennem,
kerner og snasket i midten blev taget ud,
og så blev græskarkødet skrabt af skallen
og blendet til pure.

 Og så blev der bagt græskar kage 

Den smager faktisk ala en krydderkage,
den er vist en smule mere fugtig i det,
men ikke noget særligt 😏
Der skal i følge opskriften 
en flødeoste/smørcreme på,
men jeg bryder mig ikke om smør i ostecreme
og har bestemt heller ikke behov for de kcal det giver,
gemalen bryder sig ikke om flødeostcreme,
så det tager jeg ved siden af - 
og måske prøver jeg så
 at lave en ren smørcreme til ham i dag 😉

Nana og Emil bliver hentet fra skole om torsdagen, og de skal have eftermiddagsmad, inden jeg skal køre Nana til diskodans og i torsdags blev det så pizza.
Jeg lavede en dej af fuldkornsdurum og så blev der lavet to forskellige pizzaer - en som børnene og gemalen delte 
tomatsauce, kyllingpølser, lidt rød peberfrugt 
og revet ost

Og en som jeg fik for mig selv, 
så der var 1 frokost og 2 gange aftensmad til mig 😋
Der var også tomatsauce på,
og så var der aubergine i skiver,
spinat dampet med hvidløg,
rødløg og rød og grøn peberfrugt
og mozzarella light.

Når jeg selv skal sige det - så blev faktisk ret go',
jeg tror dog, at jeg en anden gang vil dræne aubergine og spinat lidt mere.

Så har jeg været på den årlige tur til Kreative dage i Fredericia
Det er efterhånden blevet en tradition, at jeg skal afsted med en veninde til denne messe.
Vi har en hyggelig dag og der er mulighed for at opleve forskellige ting på 3 scener i løbet af dagen og så kan vi jo købe alverdens kreative ting og sager - ikke mindst garn 😉
I år har jeg dog ikke købt noget som helst - nå jo et Madblad til 3 kr. 😋
Der var ellers så rigeligt at købe af, men jeg tænkte at jeg måtte holde mig lidt i skindet - og jeg er også sådan indrettet, at når der er så meget, og jeg ikke skal have noget helt konkret, så kan jeg nærmest ikke overskue at købe noget 😯
Men jeg er fyldt med inspiration og jeg har haft en skøn dag sammen med Hanne.

Vi var inde og høre et foredrag med en, der fortalte om at sy tøj - det havde jeg valgt, fordi jeg har set noget om firmaet på nettet. 
Jeg har jo for år tilbage lært at sy og kan da nok også stadig, men kan nu godt lige bruge lidt inspiration til at komme godt igang igen, derfor kigger jeg nogen gange efter, hvad der er af sykursus-udbud på markedet i disse år - og det her kunne måske blive noget - det hedder skaberlyst.dk og tilbyder både online- og fysiske kurser. Det var ganske elementære ting, hun fortalte om, men alligevel kribler det nu lidt i fingrene for at få fat i stof og gang i symaskinen😊

Og så var vi inde og høre Jesper Høvring - han er en rigtig god foredragsholder - han fortalte om sin karriere og om sin butik, som den drives i dag - utrolig interessant - hans tro på at det lader sig gøre, og måden han arbejdede sig frem til det, han har i dag. 

Det var en god dag Hanne og jeg havde - og jeg tager gerne en halv times kø med for at komme de sidste 1,5 km, - og hvis jeg skulle nå at se alt det, jeg gerne vil, så skal jeg bruge en dag mere dernede - meen det er nok også lige sin sag, at skulle ta' en overnatning også 😊 
Og her havde jeg også en af de gode oplevelser ved at have tabt mig - jeg skulle ikke med mellemrum finde et sted at sidde - jo jeg var træt i benene og havde lidt ondt i fødderne, da jeg kørte hjem, men jeg skulle ikke slæbe mig ud til bilen og det med fødderne var min egen skyld, jeg kunne bare have valgt at tage et par andre sko på, men med vægttabet kommer der altså også lidt mere pyntesyge 😉






mandag den 22. oktober 2018

Et par ideer til mad, en gåtur lige udenfor matriklen, oprydning i stor stil efterfulgt at en tur på Jensen's

Åh den skide vægt - den hopper stadig lige lidt ned ad og så lige lidt op igen - det er godt nok ved at blive mig lidt af en prøvelse - men der må for pokker da ske noget positivt lige pludselig.

Nu har jeg igen vejret og tastet i en uges tid.
Jeg har sat mit kcal indtag i vejret et par dage
og så faldt vægten lidt på 3. og 4. dag,
så gik jeg ned i kcal igen og hvad sker der så 😳
- jo så steg vægten da lige nogle hundrede gram igen 😠
- og så sidder jeg her og tænker
"det var skisme nok fordi jeg spiste laks og salatbar på Jensen's igår"
- men nej det passer bare ikke, for jeg har tidligere i mit forløb været ude at spise uden at vægten er steget og jeg har også været på Jensen's, hvor jeg spiste bøf, sweetpotato fritter og salat uden at vægten steg - så det er altså ikke bare lige det 😳

Nå jeg arbejder videre på sagen og jeg skal nok få "knuden" løst op 😏

Madmæssig så er der ved at være sket et skift i grønt-skuffen, der er nu kål og rodfrugter i forskellige varianter og det bærer aftensmaden præg af

Her er der brugt hakket oksekød 3-7%
stegt med karry og så er der tilsat 
rosenkål, spidskål, rød peberfrugt og spinat
og lidt finthakket chili og hvidløg, 
og der er smagt til med soyasauce og citronsaft.
Jeg havde nogle portobellosvampe, der skulle bruges,
så "kødsaucen" blev fyldt i dem, 
der kom et par skiver mozzarella light oven på 
og så ind i ovnen til mozzarellaen havde fået bagt skorpe.
Vi spiste bagt græskar dertil,
det var et eksperiment med de græskar, 
man ellers bruger til syltning,
men de kan fint bages i ovnen,
de smagte rigtig godt.

Forleden stod den så på kyllingebryst,
mos af sød kartoffel og selleri
og en grøntsagsblanding bestående af
porre, rosenkål, squash og æble stegt på panden.
Jeg havde stegt lidt bacon på panden først,
det afgav faktisk så lidt fedtstof, 
at jeg var nødt til at supplere med lidt olivenolie,
men det gav en god smag til grøntsagerne.
Jeg kogte 2 fed hvidløg og en halv chili med til kartoffelmosen,
chilien havde jeg delt i to, og dem fiskede jeg op igen,
inden jeg moste blanding, 
som blev rørt med en lille klat smør, 1/2 dl af kogevandet og 1/2 dl mælk.
Vi fik igen bagt græskar, denne gang var de bagt med skræl på
men den blev for hård til at spise på disse græskar. 

Begge retter var under 400 kcal for min portion og de mættede godt.

Græskarne har jeg fået af Minna - tak for dem 😀
Det er som jeg har skrevet, den slags vi plejer at sylte af, men jeg tænkte, at de også måtte kunne bruges på samme vis som Hokkaido og det kan de altså sagtens 👍

Motion
Jeg var i motionscentret torsdag og havde også tænkt at ville fredag, men fredag morgen kunne jeg godt mærke, at det vist ikke vil være en god ide med to dage i træk 😏
Så der gik hækling i den - altså jeg sad på min dertil indrettede i meget lang tid - 
men så skete der noget 😲 
- jeg rejste mig og gik en tur 🙈😀
Ja bagefter var jeg da lige ved at blive helt bange for mig selv 😂
Det lyder som om jeg har forceret mange km, det har jeg ikke, men jeg har gået noget længere end jeg har gjort i flere år (en af de her pinlige ting at erkende).

Vi bor jo herude på landet, hvor der kommer motionister forbi dagligt - og det er jo egentlig ikke noget at sige til, hvis de kan li' ruten 
Her bor vi,
det er smukt,
det er ren natur,
og kun køerne glor 😀

Jeg går alt for sjældent og de få gange, jeg har gjort det, har jeg haft nogle punkter på vejen, jeg skulle nå til, men i fredags tænkte jeg bare - jeg skal ud til enden af vejen og kan hofter eller knæ ikke holde helt tilbage, så ringer jeg efter gemalen 
- jeg kom ud til enden af vejen, hvor køerne stod med måbende blik, da jeg lige fik min røv sat op på en eller anden el-ting, og fik taget et billede af dem - eller rettere beviset for, at jeg var nået dertil 😉
OG JEG KOM HELT HJEM IGEN 😇

Så gik vi i oprydning - en virkelig velfortjent en af slagsen 


Det er altså ikke et pulterkammer det her,
det er rent faktisk vores gildesal 😐
Ja det skulle forbydes sådan nogle roderøve som os,
at have så meget plads at rode på 😖

Nå det ser altså også helt grelt ud, fordi vi har hevet alt ud af de skabe, vi havde derude, de skulle skrottes og i stedet har vi fået et par gamle afsyrede skabe til opbevaring- så vi har taget nogle timer lørdag og igen søndag - og jeg siger jer, der er blevet skrottet rigtig meget - men jeg havde bare bestemt, at vi ikke skal have mere derude, end vi kan have i de skabe, vi nu har - ja der røg så lige en kasse med julepynt ned under sofaen, men ellers ved jeg nu, hvad jeg har derude og hvor det er (hvis altså jeg kan huske det, om et par måneder) 


Sådan så der så ud igår eftermiddag - det var bare dejligt - nu skal vi bare lige have sønnike til at komme og tage fat i det tunge bord, der skal ud, så er der klar til brug igen 😍

Midt i rodet - der var også dyngen af mit aflagte tøj - pyha - ja jeg har altså svært ved at kassere ting og sager og også tøj, selv om jeg kan sejle i det, og det bliver sendt til genbrug - men ud, det skal det, for jeg skal ALDRIG MERE i de størrelser, der er i denne sæk 
Ja det er altså sådan en kæmpe sæk beregnet til affaldscontaineren udenfor.

Da vi var færdige, mente gemalen at vi trængte til at holde fri og det kød, jeg havde taget ud af fryseren til aften, det kunne godt stå i køleskabet til i dag - så han foreslog at vi kørte et sted hen og spise bare med hinanden to 💞
Det blev så på Jensen's - og når jeg vælger det, så er det fordi, jeg ved, jeg kan styre portionstørrelse, fravælge og tilvælge, uden nogen ser underlige ud i ansigtet - det kan jeg også mange andre steder, hvor man kan få fantastisk dejlig mad - men lige igår var det her afslappende for mig.
Jeg valgte en laksesteak med salatbar - ingen kartofler af nogen art, ingen sauce, men der var dog en lille "blomst" estragonsmør på laksen, som iøvrigt var ganske udmærket. Salatbaren var fin, der var en dejlig kikærteblanding og en bønneblandig, det mætter godt og så lige en klat coleslaw - jeg spiste faktisk for meget salat 😏
Det var hyggeligt
og ingen oprydning bagefter,
vi kunne bare køre hjem 
og sætte os med en kop kaffe 😊

Nu er vi så igang med en ny uge
om lidt går jeg i motionscentret,
og vores aftensmad i dag,
ja det bliver de bøffer, 
vi skulle have haft igår 😋