Søg i denne blog

tirsdag den 20. maj 2014

En handy-mand og en billig potte til citrontræet

Måske er der nogen, der husker, at jeg skrev, at jeg skulle have en ny potte til mit citrontræ, og en del af den, skulle være min Mors dags gave.

Nu har jeg fået en ny potte - men det er ikke Mor's dags gave - så den har jeg stadig til gode og tror nu, det bliver en ridderspore til mit staudebed.

Her er min nye potte
Den har gemalen lavet til mig :) 

Han kom omkring nogle store plastik-potter med underskåle - og tænkte, at han måske kunne få mig til at hoppe på den, for det var billigt 29 kr og så vejer den jo ikke noget, når den skal flyttes rundt med - hæhæ , den gik ikke, man sætter da ikke sit citrontræ, som er slæbt med hjem fra Italien og passet og plejet, ja der er sågar lavet "orangeri", for at det kan overvintre, det sætter man da ikke i en plastik-potte -- eller gør man!!!

Jo, jo plastikpotten står bag - brædderne har gemalen selv banket fast omkring den og har så fundet en plastikbeholder, som han har skåret den grå ring ud af, og ringen holder nu brædderne på plads. 

Den er godkendt 
fra både den ene og anden side :)