Hæklet hjerter, snemand, nisser, elefanter og syet julesokker og nederdel

Virus, snot og hoste tog min energi og holdt mig meget herhjemme i en måneds tid, og der var ting og sager, vi ikke fik gjort til denne jul, men jeg nåede da et og andet.

Som jeg tidligere har vist, så hæklede jeg nogle af de her 

Skinny hearts

Præcis hvor mange det blev til, det ved jeg ikke, for jeg har givet nogen væk og har nu kun et par stykker tilbage. 

Så har jeg syet julesokker til Arthur, Nana, Emil og tvillingerne, der er i aflastning hos sønnen og svigerdatteren  - 5 ialt - Laura vil ikke have en, hun vil beholde sin røde sok, hvorpå der står, at hun har været sød :) 

Vi var også til fødselsdag og der skulle en værtindegave med og det blev denne her snemand med marcipan snebolde

Nana var syg en enkelt dag og måtte være hjemme, og så skulle vi være stille mens hendes mor sov (hun arbejder om natten). 

Jeg havde gang i symaskinen og fandt et stykke stof, som jeg købte sidste år og spurgte Nana, om hun vil have en nededel, sådan en med lidt sving i - hun vil gerne have en nederdel, men den skulle sandelig være stram og kort - ja de kære unger har tidligt en mening om, hvad de vil have på nu om dage :) 

Det blev så til den her lille jule-nederdel

Min mor får advents-gaver af mine søstre og mig og en af dem blev de her 3 hue-nisser, som jeg fik hæklet

Jeg havde også lige et projekt elefanter, der skulle monteres - der var en, der gerne vil have sådan et par stykker til julegaver, og de har været hæklet siden først i oktober, men så kom jeg jo lige igang med noget andet og lige pludselig så stod julen for døren og jeg måtte se at få dem monteret

Noget har jeg da fået ud af tiden,

og indlægget her bærer vist præg af,

at hækling er god terapi for mig,

når livet ikke helt arter sig, 

som jeg kunne ønske mig.

Vi har nu haft en god jul,

juleaften hos min mor,

svigerfamilen - 32 er vi, var her juledag.

vi bidrager heldigvis hver især til menuen :)

Så har vi besøgt gode venner

og haft et par "slapper-dage" = ikke lavet en dyt,

og i dag står den på aftensmad til et par gode venner. 

Gode dage, der har fyldt ny energi på depotterne. 

Et langt liv er slut - min mormor er ikke mere

Det er over en måned siden, jeg sidst har skrevet her - jeg har simpelthen ikke haft overskud til det.
Forhåbentlig bliver det bedre nu.

Min kære søde mormor sov ind i onsdags d. 17. december. Hun var 90 år og har haft et langt og godt liv, men hendes sidste tid var bestemt ikke rar for hende og heller ikke for os, der måtte se på og kunne gøre så lidt.
Hun var blevet livstræt og holdt op med at spise, intet smagte hende mere og hun blev mere og mere afkræftet og lå det sidste par måneder i sin seng hele tiden. Hun blev passet og plejet på plejehjemmet og vi var der så meget, vi nu kunne være.

Desværre blev vi her i huset ramt af virus - ikke bare en gang, men to omgange havde vi, hvilket begrænsede min formåen for at være hos hende.

Hun gav ikke lige slip på livet, hun holdt godt ved og vi synes, det var så synd for hende, men da hun døde var min mor, søster og en niece der og oplevede en smuk afslutning på hendes liv - freden sænkede sig over hende, alt mens en musik-terapeut, der er kommet hos hende, spillede for hende.

Der er meget snart jul, præsten og kirken er meget optaget, og der var ligesom kun to muligheder for bisættelse, fredag altså igår eller på tirsdag d. 23. - min mor og moster valgte, at det skulle være fredag - altså igår, så det var et par hektiske dag.
Der kunne ikke skrives dødsattest før onsdag aften og derfor kunne vi først få min mormor kørt i kapellet torsdag, der skulle tales med præsten og findes ud af, hvor vi kunne få kaffe efter bisættelsen, men det hele gik op i en højere enhed og min mormor fik en pæn bisættelse.

Min mormor var et elskelig menneske, som har været der for os alle - ikke mindst os, der var hendes nærmeste. Hun har passet os op og hjulpet os helt til hun var langt op i 80'erne.
Hun havde faste rengøringsjob her i huset og et par steder mere hver uge indtil hun var lige omkring de 83 år - ja hun var en flittig og arbejdsom dame.
Hun kom til min morfar, mor og moster, da min mor's biologiske mor døde, min mor var 6 år - hun blev deres mor og blev gift med min morfar og hun blev vores mormor, vores børns oldemor og nåede også at blive "tips-olde" for 4 børn og hun gjorde det bare så godt for os alle.
Vi vil mindes hende med glæde og savne hende i mange sammenhænge.