Søg i denne blog

onsdag den 17. april 2013

Så er der forår

I morges erklærede gemalen at nu er der FORÅR. Han havde nemlig set svalen :)

De første kartofler er i jorden
De har stået i potter i "orangeriet" og er nu godt beskyttet mod nattekulden af deres "telt".
Der er også lagt løg og der pibler purløg op i et af højbedene - så der er altså gang i køkkenhaven nu.

I efteråret 2011 satte jeg krokusløg imellem mine buksbom, men der kom ikke nogen op sidste år - der var kun en krokus i haven, den stod midt i græsplænen.
I år har vi sørme flere krokusser 
de kommer hist og pist i græsplænen - hvordan de er endt der - ja det vides ikke, men kønne det er de.

Ja, det er pibler op overalt
 - her er det tulipanerne i staudebedet, 
jeg har forsøgt at forevige

Det er lige før, jeg kan se påskeliljer og tulipaner gro, så stærkt går det lige nu.
I mandags fik jeg revet en del visne blade væk i staudebeddet og når jeg kradser lidt i jorden, så spirer stauderne lige under overfladen. Jeg er stadig ny ud i stauder og venter spændt på at se, hvad der har overlevet vinteren.