Jeg bor på en skøn bakketop med min mand, er livsnyder - meldte mig ud af arbejdsmarkedet i 2012, jeg valgte at gøre det bedste for mig. Min blog handler mest om mad, sundmad/slankemad, livsstilsændring og en lang vægttabsrejse, der startede 1. december 2017, som indtil videre har resulteret i et vægttab på 23 kg. Ud over mad er det familie, hækling og skønne ferier, der fylder meget i mit liv.
mandag den 8. april 2013
UPS man skal altså læse, hvad der står skrevet også med STORT og rødt
Igår fik jeg lige kogt noget jordbærmarmelade - det var jo dejligt, så der skulle lidt på brødet her til morgen - men ak og ve, det var altså noget tyndt noget!
(Pinligt - jeg har givet min søster noget af det)
Jeg bruger syltesukker, det er så dejlig nemt - og jeg havde købt noget i Tyskland, det var betydelig billigere end det danske - troede jeg!
2 forskellige mærker havde jeg købt, og har brugt den ene slags, som er et discount-mærke og det var ganske udmærket, marmeladen blev stiv.
Heldigvis var posen fra igår, som altså var et andet mærke, ikke røget ud i skraldespanden endnu, så vi måtte lige til at kigge på den, og det skulle jeg så have gjort inde brug :(
På posen står der med store røde tal 1:1 - altså 2 kg sukker til 2 kg bær - ergo er det slet ikke så billigt og det duer altså ikke kun at bruge det halve - ØV bøv, det får man så for ikke at se sig ordentlig for.
Jeg plejer altid at bruge 1 kg sukker til 2 kg bær.
Gemalen fik fundet discount-posen og der stod også ganske tydeligt 1:2, altså det er billigt og det virker.
Ja, så blev vi altså så kloge :)
Abonner på:
Opslag (Atom)