Søg i denne blog

mandag den 1. april 2013

En eftermiddag med jord mellem fingrene

Igår eftermiddag skinnede solen, der var +grader og i "orangeriet" var der dejlig varmt - da solen stod lige på den væg, hvor termometret sidder, viste det 30 gr. - men den reelle temperatur derinde var ca. 19 gr..

Vi fik sat en masse til forspirring igår - det er efterhånden et stykke tid siden, gemalen fik sået tomater og sat nogle kartofler, men nu er der altså også sat gladiolus-, iris- og fresialøg - der er sået grønkål, basilikum, dild, salat, solsikker og noget mere, som jeg ikke lige kan huske - men jeg kan heldigvis se det derude ;)



Som det kan ses, så er der lavet midlertidige hylder og gulvet er i brug, for vi kan have det hele til forspirring - det er fordi der skal lægges gulv før de blivende hylder skal derind, og vi har ikke endeligt besluttet, om der skal indkøbes nogle stålreoler eller om der skal sættes hyldder op ad væggen.
Gulvet kan ikke laves før alle planter er kommet ud igen og det kan da vist godt vare en tid, før temperaturen bliver til at sætte citrontræet udenfor.

Jeg har jo mine oliventræer derinde og det store står med bær - de er ikke store, men det ser fint ud - nogle af bærene ændre farve og  bliver mørke nu, men de ser friske og dekorative ud

Jeg har meget at lære om havebrug -  i slutningen af november fik jeg en flot julerose af min søster - for at skåne den for den hårde frost, har den stået i "orangeriet" og den har set fin ud og der var masser af blomsterknopper i den - den blomstrer også, men nu er den næsten uden blade, for de blev helt gule og grimme. Igår så gemalen så en Søren Ryge udsendelse om juleroser og hørte, at juleroserne ikke måtte stå i et drivhus med varme - så min julerose blev fluks hevet ud og så håber jeg, den overlever, for flot har den altså været.

Jeg har fået Isabellas havedagbog, den skal jeg have gang i, for "huskeren" er ikke, hvad den var engang - og det er nu rart at få gjort nogle notater om, hvornår hvad er kommet i jorden og hvordan det er gået, så jeg nemt kan "spole" tilbage næste år og ikke behøve at begå nogle unødige fejltagelser.