Søg i denne blog

onsdag den 31. juli 2013

Så fik vi vand til haven

Igår eftermiddag, blev der lige åbnet for sluserne
 over vores matrikel - 
24 mm i løbet af et par timer
Jorden var slet ikke klar til at tage alt det vand, og det var vores tagrender heller ikke, så det stod ud over kanten i lårtykke stænger :)

I dag står rhododendronerne med bladende strittende ud til alle sider og rødbederne lægger ikke hen af jorden længere - det hele havde rigtig godt af vandet og jeg tror ikke, der var noget, der tog skade af den kraft vandet kom med.
Og jeg behøver ikke vande :)

Nana fik lige lyst til at strikke igår
- så der er lige lidt udredningsarbejde, der skal gøres, før pindende kan komme igang igen :)

Der var såmænd også bare en karklud på pindende - det er ikke blevet til så meget her hen over sommeren.
Jeg kan mærke, at tankerne begynder at gå på garnindkøb - der er flere ting jeg gerne vil have gang i, så det er lige med at beslutte sig.

mandag den 29. juli 2013

Ferietid - selv om vi har holdt vores

Børn og børnebørn  og vores søskende har jo ferie nu - så selv om vores ferie er afholdt, så føles det ind imellem som om, at vi stadig har ferie :)

Vi har været hos gemalens søster og svoger, sammen med hans to andre søstre - en rigtig hyggelig dag havde vi :)

Vi var ude og se Flamingo Naturpark  også kaldet Fjumses Have - den ligger i nærheden af Vemb et stykke uden for Holstebro.



 Der var en kloster ruin, der var flotte beplantede områder, søer med åkander og svaner, en "oase", hvor vi drak vores medbragte eftermiddagskaffe, men der var også mulighed for at købe kaffe i en pavillion.
Hyggeligt sted :)













Igår var det børn og børnebørn, vi var på tur med - den gik såmænd kun til Hobro, hvor vi var på Fyrkat


 Far og søn have travlt med at kigge på de gamle huse

Emil vil gå selv og det går ikke særligt hurtigt endnu
og han vil selv bestemme i hvilken retning 
Nana udnyttede lige muligheden for en slapper, mens lillebror brugte energi :)








Laura er blevet den store pige, som begynder at passe på de to små :)

Grunden til vi kom på Fyrkat var, at de har en rigtig dejlig legeplads, hvor Nana har været med sin børnehave, og den skulle prøves sammen med kusine Laura
 Der er en kæmpe stor stol, hvor de kunne være alle tre, men Emils tålmodighed var ikke stor
 Nana er en vildbasse, der gerne er med på noget vildt

Laura vil også gerne, men er knap så modig med noget, hun ikke kender
At kravle i net og op i et stort tårn, det kunne de to kusiner finde ud af sammen :)

Det var rigtig hyggeligt :)









Jo jo vi føler stadig, at vi holder ferie og har faktisk ret så travlt, for gemalen skal jo også passe sit job.

For øjeblikket går det stærkt i køkkenhaven og det kan knibe med at finde tiden til at høste afgrøderne - men det skal da gøres - vi skal igang med bønnerne nu, så de ikke bliver for store.
Vi henter dagligt kartofler, gulerødder, løg, ærter, dild, persille og salat - der plukkes hindbær og drivhuset giver stadig masser af agurker og tomaterne begynder at blive røde.

Ribsbusken gav jo ikke så meget i år, men jeg fik da 1½ kg til gele - men hvad skete så - jo en god veninde havde rigtig mange og tænk hun plukkede bær og kogte 4 l. saft til mig - det var vel nok dejligt :)



tirsdag den 23. juli 2013

Tyrolerpelargonier

Der er vist ingen i vores omgangskreds, der er i tvivl om, at vi elsker Tyrol - så selvfølgelig har vi tyroler pelargonier

Det er helt utroligt, som de blomstrer - der er et par grønne pletter i dem, men der er knopper i igen.

Der er to, de hænger på væggen i en dobbelt zink-potte, som de altså dækker fuldstændig.
Jeg har købt dem i Bilka - vi har ellers haft aflæggere, som vi havde taget med hjem fra Italien, men de gik desværre til i år - der er dog stadig liv i en lille stilk, så der er håb om, at vi kan få den i blomst til næste år.

Her er aflæggeren fra Italien i fuld blomst sidste år

Jeg har set, at pelargonieklubben har udstilling i  Gartneriet Lillienlund i den kommende weekend  - det vil jeg ned og se - jeg vidste slet ikke, at der fandtes en pelargonieklub, men hvorfor ikke, for der findes jo et utal af pelargonier :)




mandag den 22. juli 2013

Ribsgele og kaffeslaberas

Vi havde en dejlig søndag - midt i alt vores rod og støv, dukkede gode venner op til eftermiddagskaffe :)

En ringede, der skulle gerne lige hjælpes lidt med en blanket på computeren - det vil jeg da gerne gøre, det er jo med at holde hjernecellerne i sving :)
Der var så lige en anledning til at røre en kage sammen (det vil jeg betydelig hellere end jeg vil tørre støv af), det blev Lone Landmands citronmåne - den er slet ikke så ringe endda.
Heldigt var det, at den blev bagt - for et par rigtig gode venner dukkede også lige op, der skulle byttes ugeblade og tjekkes, om vi hver især nu havde det godt.

Vi sad i "hønsehuset" - der var jo sommer og det skulle nydes, men hold da nu op, der blev varmt også for varmt, så vi måtte fortrænge ind, da computeren skulle i brug, ellers havde vi vist fået hedeslag.

Men jeg  skulle jo også lave ribsgele
 for første gang i mit liv
det nåede jeg fint inden der kom gæster,


 - førhen har min svigermor og min mor leveret og ellers er der købt, men nu har vi selv en busk i haven, som for første gang gav bær.
1½ kg plukkede jeg, de blev skyllet og de groveste ribbe blev sorteret fra - ned i en gryde med 2½ dl. vand og så småkogte det, indtil bærene var blevet til noget umiskendelig kedeligt at se på.
Over i en si med et klæde i og en skål derunder (for vi har smidt vores gamle saftkoger ud) og så stod det der natten over og dryppede af.
Næste dag havde jeg ikke tid at lave gele deraf (jeg hyggede i Zoo med Nana), så de 6 dl. saft, der var, blev sat i køleskabet til næste dag.
Gryden på komfuret, saften blev bragt i kog, tilsat 600 gr. sukker og så kogte det i små 10 min. og jeg skummede af, det bedste jeg har lært.
Her er så resultatet 

6 små glas blev det til - jeg ved, ribsgele kan købes billigt, men smagen og farven på den hjemmelavede, den er en anden - og det er just ikke særlig mange penge, der sættes deri, når bærene er i haven - det er såmænd bare tid, man skal ha'. 

Jeg bruger ikke atamon, men skyller mine glas i vodka - nu håber jeg, det holder lige så godt på gele, som det gør på marmelade.


søndag den 21. juli 2013

At være sin egen chef - det er da en herlig ting

Sidste søndag skrev jeg et indlæg om at holde fri - jeg konkluderede, at jeg vil holde fri fra "pligt-opgaverne" og holde fri på gemalens fridage - ja, det gjorde jeg - men hvad sker der så lige :)

Jo jo, der sker lige det, at den hjemmegående tager sig den frihed at

  • tage på tur til tanten med mor og søster hele onsdagen, 
  • holde hygge-dag med gemalen torsdag, hvor han havde fødselsdag og fridag
  • og lørdag gik med en dejlig tur i Zoo med Nana

Hov der røg lige 3 dage i en uge!!!
Jamen for pokker da - jeg har jo holdt sommerferie - og nu har jeg brugt fridage midt i ugen til hygge, sjov og ballade - jamen hvad sker der så - jo så sker der da det, at den hjemmegående nøjagtig som en udearbejdende må tage weekenden i brug til vasketøj og hængepartier, som trænger sig på :)

Jeg er jo min egen chef - der er ting, der skal gøres, for "butikken" kan køre rundt, men jeg bestemmer selv opgavernes omfang, tilrettelæggelsen af dem og deadlines for dem - og altså også, hvornår jeg vil holde mine fridage.

Jo jo - som Jens Otto Krag sagde 
"man har et standpunkt til man tager et  nyt"

Livet er en herlig ting - det skal leves lige her og nu.

lørdag den 20. juli 2013

Med Nana i Aalborg Zoo

Nana skulle passes i dag fra morgenstunden af - morfar/gemalen skulle på arbejde, og alle de andre skulle også noget, så Nana og mig måtte finde på noget at lave.

Vi tog i Zoo - det var rigtig hyggeligt - det var tydeligt, at der var strandvejr, for der var ikke overfyldt, så vi kunne komme til at se.
Dyrene var lidt dovne, men girafferne var på græs med deres unger

Elefanterne fik luftet ørerne

der var også meget varmt, så vi måtte have is
og øjnene måtte knibes i for at se i solen

Der skulle kigges på dinosaurer


og der skulle klatres, hvor det var muligt 


Og så bliver man altså træt, så da turen gik hjem af, sov Nana rigtig godt :)


fredag den 19. juli 2013

Familiebesøg - moussaka - salat/råkost

Så er jeg her igen.

I onsdags var jeg på farten sammen med min mor og søster. Vi besøgte min tante, der bor ca. 150 km herfra, så det sker ikke så tit - ja faktisk alt for sjældent.

Vi kørte tidligt hjemmefra, havde formiddagskaffe med, så var vi hos min tante til frokost og eftermiddagskaffe. En rigtig hyggelig eftermiddag havde vi.

Vi skulle hjem til aften, for min moster fra Roskilde var på besøg hos min mormor på plejehjemmet.
Hun havde sin datter og to små børnebørn med, så de kom hjem til min mor og spiste, inden de igen skulle tilbage til "øen".
Min mor havde forberedt maden inden vi tog afsted, og vi nåede hjem og fik også at få et par hyggelige timer sammen med dem.

En dejlig dag med ene kvinder/piger og en masse snak :)

Igår havde gemalen fødselsdag, men det blev en meget stille og rolig dag. Han er så snottet, og har været til røntgen for at se om der skulle være lungebetændelse, men det var der ikke.
Vi var herhjemme, kun os selv to - der er ingen grund til, at der kommer nogen og bliver smittet, desuden er der ikke mange hjemme for tiden - der er jo ferietid.

Jeg fik plukket de første hindbær igår
Der var ikke mange og de er forholdsvis små, det er fordi, de er på gamle hindbærris. 
Der kommer først bær på de nye ris senere på sommeren og de plejer at blive store og flotte - 
men vi skal da gerne til at have noget regn, 
hvis de ikke skal tørre helt inden, inden de når at modne.

Vi høster stadig masser af agurker
Det var høsten igår - vi deler ud af dem, for så mange kan vi slet ikke selv omsætte
næste år skal vi vist  have færre agurkeplanter - 
ja alternativt skal vi da have endnu flere
 og starte en agurke-butik :)

Vi venter stadig på at tomaterne modner
Jeg har spist den ene, der var moden forleden dag.

Her spiser vi varm mad til middag, og i dag har vi fået moussaka - jeg havde en aubergine, købt på tilbud i Lidl for 5 kr., jeg havde en sjat mælkesovs tilovers fra igår, som jeg tilsatte noget revet ost, brugte hakket oksekød 3-7% som også var købt på tilbud i Lidl, kartofler og løg har vi i haven, en dåse hakket tomater havde jeg i skabet - så vi fik dejlig mad til billige penge i dag. 

Til moussakaen  lavede jeg en meget meget nem salat
Fint snittet spidskål
ærter ny-plukket fra haven
mormor-dressing- 
 ca.en kvart dl. piskefløde, citronsaft og sukker

Lige om lidt vil jeg gå ud og plukke ribs - jeg vil lave gele - det har jeg aldrig prøvet, så det må være på tide.

tirsdag den 16. juli 2013

Orkider

På denne årstid er de fleste vist, lige som jeg selv, meget fokuseret på alle de fine blomster i haverne.

Men her er der sandelig også gang i den i vindueskarmen - flere af mine orkider står med mange blomster lige nu









Den her er ved at være på det sidste,
men den har også blomstret uafbrudt i næsten 1 år nu
og som det kan anes på billedet, ja så har den stadig knopper

Jeg har endda glemt en lille sød en, der også lige er sprunget ud - og jeg har også et par stykker, der står på loftet uden blomster.
Jeg har en stor orkide, som jeg har fået i 2009, den har blomstrer næsten uafbrudt - lige nu står den med en stængel med 4 knopper, men der er skudt en ny blomster stængel op, det er nemlig en af dem, der ikke skyder på gamle stængler, men kommer med nye.

Mon nogen er i tvivl om, at jeg er vild med orkider 

mandag den 15. juli 2013

Hvornår er det nu, jeg holder fri !!!

Der var lige noget, der slog mig - jeg kigger på min blog og ser, at det er flere dage siden, jeg har skrevet på den og jeg får ikke læst alle de blogge, som jeg gerne vil - så kommer jeg til at tænke på en kommentar, jeg fik i dag "du har jo fri hver dag" - ikke sagt i nogen ond mening, men som en sjov bemærkning.

Ja, for pokker da, jeg er hjemmegående og har al den tid jeg vil ha' til rådighed - eller har jeg?

Jo, jeg er priviligeret, jeg skal ikke ud af døren om morgenen og kommer ikke farende hjem sidst på dagen, det nyder jeg i fulde drag - sommetider i for store drag, når jeg gør det, der lige falder for.
Det giver nemlig bagslag, for der er stadig ting, der skal gøres, ting som jeg ikke synes er særlig sjovt, så som rengøring.

Når man har et job at passe, så er der forståelse for, at man ikke altid lige får støvet fjernet - men er man hjemmegående, er der så forståelse! - jeg ved det ikke, der er ikke nogen, der siger noget - men jeg mangler den i alle tilfælde selv - synes det er pinligt, hvis der kommer nogen og ser det.

Når nu støvet så ikke er kommet af vejen, hvordan pokker kan jeg så finde på at sige "der er søndag, jeg laver ikke noget i dag" - det er ikke noget, jeg plejer at sige, men det valgte jeg altså at gøre i dag - og hvorfor så det?

Jo, fordi jeg den sidste uges tid har tænkt en del over det med at få gjort tingene, at jeg jo bare kan gøre det, når jeg vil uanset hvilken ugedag, det nu lige er og hvilket tidspunkt af døgnet et er, så når lysten ikke lige driver værket, så kan jeg da altid lige finde noget sjovere at tage mig til ;)

Det har en slagside, for det betyder også, at jeg aldrig holder helt fri, der er altid noget, der rumsterer i baghovedet, noget, jeg burde gøre i stedet for at sidde på min dertil indrettede.

Derfor besluttede jeg forleden dag, at der skal være forskel på ugens dage - når gemalen har fri, så holder jeg også fri for "pligt-opgaverne" - selvfølgelig skal vi da have mad de dage, men der skal ikke gøres rent og vaskes tøj.

Disse tanker betød, at jeg sagde, at jeg holdt fri i dag og nogen mente, at det kunne jeg gøre alle de dage, jeg vil.

Fridagen blev ikke helt som tænkt. Vi havde tænkt at køre en tur, men det blev ikke til noget, for igen igen er gemalen løbet ind i en ordentlig forkølelse med ondt i halsen - det gjorde han også lige da vi skulle på ferie, men fridagen blev alligevel god :)

Jeg brugte den til at handle, bage et par lagkagebunde, plukke lidt jordbær til at komme i lagkagen, reparere Lauras nederdel (det største arbejde var nu at få fundet symaskinen frem og finde noget sytråd, der passede i farven), have sønnike, svigerdatter og Laura til eftermiddagskaffe - datteren, Nana og Emil var også lige omkring for en kort bemærkning, lave aftensmad - svinemørbrad fyldt med pesto og soltørrede tomater, nye kartofler og "mormor salat".

Åhh ja, det lyder også som praktisk arbejde, men det var helt frivilligt og ganske behageligt - lige som når jeg gik på arbejde og havde lyst til bage en kage og have gæster i weekenden, hvor jeg havde fri :)

Der er forskel på kan, skal og burde gøre 

torsdag den 11. juli 2013

Pæoner

Jeg synes, at der er rigtig mange flotte blomster, og en af de smukkeste er pæoner.

For 2 år siden fik jeg to planter i Mor's dags gave - sidste år var det et par små spinkle planter og der blev kun nogle få knopper i den ene og slet ingenting i den anden - men i år, er det større og flotte planter og de har begge blomstret.
Den ene er hvid, og har kun haft få blomster, der er ikke særlig meget duft ved dem - men den anden, den er lyserød og dufter helt fantastisk, og den har haft nogen flere blomster i år.


I aftes tog jeg denne med ind
smuk er den og den dufter.
Latyrusen, der er stukket ned i vasen, 
dufter også helt fantastisk.
Det er svært at se på billedet, men de er to-farvet, 
en Claus Dalby plante, købt i Bilka.


onsdag den 10. juli 2013

Hyldeblomstsaft og lidt havesnak

For første gang har jeg prøvet at lave hyldeblomstsaft


Vi har desværre ikke selv hyldebær i haven, men jeg fik lov at plukke hyldeblomster ved en ejendom her på vejen.
Jeg fandt en opskrift hos Lone Landmand - jeg lavede 1½ portion og fik knap 6 l og måtte altså tage syltetøjsglas i brug, hvis det her bliver en succes, så må jeg købe nogle flere Ikea-flasker.

Det smager bare godt, 
så jeg tror ikke det er sidste gang :)

Ellers er der tid for agurker i drivhuset
Vi har flest skoleagurker, men dog et par planter med større agurker og nogle miniagurker.
Billedet viser høsten igår - 42 stk - så der bliver delt ud til dem, der kommer forbi :)

Ellers graver vi kartofler op, plukker jordbær, henter dild og en smule persille i haven, er så småt ved at bruge af vores løg og hvis Frida kan lade ærterne være, så der bliver nogen tilbage til os, så er de lige om hjørnet - der er også salat på vej og endnu mere persille, både krus og glatbladet :)
Jeg var lidt sen til at få sået squash, så jeg såede i potter, men de er desværre ikke kommet op, så dem må vi undværre i år. 
Jeg har sået butternut-squash, frø jeg har taget fra en købt, de er kommet op, men blomstrer ikke endnu - så det er spændende, om der bliver noget i dem.

Jeg har desværre ikke fået fotograferet mine pæoner og nu er de snart på det sidste, men der har været en del fine blomster i dem i år, de er kun to år gamle og sidste år blev det  ikke til mange knopper deri.
Vi har forsøgt os med fresia i "orangeriet", de har også givet blomster, men de er luset.

Vi skal have lagt fliser omkring vores drivhus og helt ned til "hønsehuset", som jo er vores overdækkede terrasse - så der er noget, der skal graves op i haven - jeg havde en ide til et bed i den del af haven, men har lige sat det på standby, for måske dukker der helt andre tanker op, når først fliserne er lagt.






En dejlig uge ved Gardasøen

Fortsættelse af ferieberetning...

Efter nogle meget varme dage i Østrig, var temperaturen faldet til 18 gr., da vi fortsatte mod Italien.

Vi kørte over Brennerpasset og nød den smukke natur, så godt som man nu kan fra en bil på motorvejen.
Der var lørdag, og trafikken var tæt, men det gik fint indtil vi skulle dreje fra til Gardasøen, så var der kø helt ud på motorvejen, men da vi var kommet gennem betalingsanlægget, så var der ikke flere problemer.

Vi havde bestilt et ophold på samme hotel, som vi var på sidste år i april, Hotel Villaggio Piccolo Paradiso.
Denne gang gennem FDM Travel - 4430kr. for 2 personer, 7 overnatninger med all incl. og søudsigt.
Hotellet ligger ikke helt nede ved søen, men man kører ca. 2,5 km af en smal vej derop - det er et stor hotel, som består af flere bygninger.

Vi boede i denne bygning

med den skønneste udsigt til søen, om der var
uvejr

 Måneskin

nat med lys på modsatte bred

eller dag med blå med himmel og høj sol

Der var generelt godt vejr, omkring 25 gr., men der var en nat og en aften med rigtig uvejr, og da var der overskyet næste dags formiddag.

Vi har efterhånden besøgt Gardasøen nogle gange og set en stor del af de attraktioner, der er, men vi finder noget nyt hver gang.

Denne gang var det en utrolig flot køretur fra Tremosine til Tignale.
Vi kørte for at se en butik/restaurant, Alpe del Garda, oppe på bjerget over Limone.

Det var en af den slags butikker, hvor jeg kunne købe mig fattig, hvis jeg havde mange penge :)
 De havde hjemmelavet pølser  og oste,
 lokalproduceret olie, vin, eddiker, pasta, marmelader osv.
og så havde de kunsthåndværk
bl.a. disse skønne rivejern med en skuffe lavet af oliventræ
jeg købte ikke en, selv om lysten var stor :)

Vi spiste frokost på stedet, fik en hjemmelavet pølse,
 som var skåret op på langs og grillet, den var grov og krydderet, 
jeg kunne godt li' den, men det var ikke lige gemalens smag.
Der var polenta til, den var lige rigelig fed for mig, 
så jeg var rigtig glad for, at jeg også havde bestilt en salat.

Det var et skønt sted, som det var svært at få det rette billede af

Disse to stod der ved indkørslen og så ret så livagtige ud :)

Da vi havde set og købt det, vi ville og spist frokost fortsatte vi turen.
Vi har før været oppe ved Tremosine, men har ikke kørt derfra og ned mod Tignale.
Det var en tur med en fantastisk udsigt over søen, den kan virkelig anbefales.











Da vi holdt på et udsigtspunkt, 
fik gemalen øje på et firben
det var stor, og der var flere af dem på stedet - 
ikke lige det jeg er mest vild med

Ellers gik vores uge med små ture rundt i området - ja det vil nu sige, at vi kom også ud på en længere tur. 
Vi havde set, der var et indkøbscenter - vi troede egentlig ikke, der var så langt, men vi blev lidt klogere.
Det er jo så smart og nemt med en GPS, men det er en rigtig god ide at blive enige med den om, vi skal køre den hurtigste, den korteste vej, mest motorvej eller hva' pokker ved jeg.
Det viste sig, at GPS'en synes, vi skulle sejle over søen - da vi ignorerede det, ja så viste den os jo pænt neden om søen, som vi havde tænkt os, men ikke lige den vej, som vi forventede at køre på - så vi fik set noget landskab, vi ikke havde set før :)
Vi kom til et stort indkøbscenter med masser af butikker, det ligner dem, der er adskillige af herhjemme og var ikke den store oplevelse, men vi fik købt sandaler til Laura og Nana.
Rigtige "pynte-sko" til billige penge under 100 kr. pr. par.



De fik også begge to en lilla taske, dem købte jeg på markedet, hvor jeg også købte en taske og en pung til mig selv - jeg har altid været heldig med de tasker, jeg har købt dernede, gode tasker til billige penge - men man skal se sig for og holde øje med, at de ikke bytter den man ser på ud med en anden, når de kommer den i en pose.
Jeg købte også en dug til mig selv og en til svigerdatteren, jeg havde en med hjem sidste år, og den har bare været god, den vaskes hænges ud og lægges sammen, ingen strygning - så nu håber jeg disse er lige så gode, prisen er go' -  76 kr. for en dug på 2,4 m..

Vi var også i en lille nabo-by Gargnano
 vores gode venner har lært os at kigge efter kloakdæksler,
når vi kommer et nyt sted,
her var der også dæksler med bynavnet 

 Herlige små  butikker som denne, 
hvor gemalen køber citron-likør

Der var appelsintræer

og huse med skønne blomster

På turen ad den smalle vej op til hotellet, blev vinduet i bilen rullet ned og jeg vil ønske, at jeg også kunne gengive duften her på bloggen - en blanding af rosmarin og lavendel og en helt masse andet -
rosmarin bliver brugt som hækplanter

og det er utrolig at se, hvad der kan vokse op af en klippevæg



Ja, vi har været i Italien, set 

 fine små gyder med dejlige blomsterdekorationer

 sjove salgsboder på strandpromenaden

en blishøne, der havde fundet en plads til sin rede

En kat, der havde fundet sig en solbeskinnet plet

Det var en god ferie
 - vil bare lige sige, at det er mange år siden, vi har kørt på Europas motorveje en lørdag i skoleferien - det tog godt nok lang tid, der var rigtig mange biler på vejene og rigtig meget vejarbejde.
Så det husker vi lige at tænke over en anden gang, for vi har som regel mulighed for at køre en anden dag i ugen.

Tænk det er allerede gået 2 uger siden vi kom hjem -
 tiden flyver.