Jule-travlhed eller hva' vi nu skal kalde det

Jeg havde for store forventninger til mig selv  i december i år og synes, at jeg havde så god tid, at jeg har drysset den væk eller rettere lavet alt muligt andet end det, jeg havde tænkt mig.

Det er der kun en, der kan gøre noget ved, og det er mig :-)

Forleden dukkede stress-dæmonen lige op - mit hoved synes, jeg havde gang i alt for meget, så jeg løb lidt forvildet rundt om mig selv og fik så ikke lavet en dyt i et par dage - men jeg har trods alt lært noget, så skeen i den anden hånd, en beslutning om, at jeg når det, jeg når - der er ikke andre end mig selv, der har forventningerne om mere.

Så nu er der lavet en plan, hvor der også er tid til hvil/hygge ind imellem og der streges ud på den prioriterede liste efterhånden som der sker noget :-)

Nu venter vi spændt på, hvordan vejret kommer til at arte sig i morgen - om børn, svigerbørn og børnebørn kan komme gennem snedyngerne og indtage den tilberedte  mad, eller om fryseren skal fodres med den :-)