Søg i denne blog

onsdag den 13. juni 2012

Så er der 3 børnebørn

Som jeg skrev i søndags, så blev det nogle travle dage.

Datteren og svigersønnen tog på hospitalet mandag morgen, og da man havde konstanteret at babyen var på plads, så blev fødslen sat igang. Det var 2 uger før termin, så det tog noget tid at få ordentlig gang i veerne - men det lykkedes, og igår formiddag kom der er dejlig lille dreng på 3440 gr og 53 cm til verden.
Alt gik godt og de blev sendt hjem igen sidst på eftermiddagen igår :-)

Nana er altså blevet storsøster mens hun har været på ferie hos mormor - hun har sovet her i 3 nætter - så længe har hun aldrig før været hjemmefra mor og far - så gensynsglæden var stor for begge parter i dag :-)

Nana tog pænt mod "lillemor" - hun kan ikke sige lillebror

Og hun skulle selvfølgelig også have en gave i dagens anledning, så jeg havde købt en babyborn drengedukke til hende
Det var vist noget, der kunne bruges, den skulle i alle tilfælde med ud og sove til middag :-)

Det har været rigtig dejligt at have Nana i de her dage, selv om man er på det meste af tiden, hun var dog i dagpleje, så der skal ikke klages, men det er altså hårdt at blive mormor, når man ved fødslen er igang og det så trækker ud.
Men det er jo ren lykke, når man så sidder der med sådan en lille velskabt dreng :-)

Ja, jeg er så kulret i mit hovede, at jeg ikke engang fik taget billede af den kasket, jeg har hæklet i 2 eksemplarer - den var i Hendes Verden i sidste eller var det forrige uge - men jeg kunne ikke li', når den blev hæklet med en stor størrelse hæklenål, så jeg tog en mindre og vidste selvfølgelig godt, at kasketten så vil blive mindre - jeg hæklede først en str. 3 mdr - den blev til dukken, men det bliver str. 12 mdr. hvis også, så nu går jeg ombord med at lave en endnu størrer - de er i brune og råhvide striber, og jeg synes, de er rigtig søde, så jeg må se, om ikke jeg kan få et billede af dem inden længe - den næste skal forsøges i en petrolium og råhvid :-)