Søg i denne blog

fredag den 23. marts 2012

Påskeliljer

 - ja jeg tror, at det ender med påskeliljer i min have til påske, måske før - hvis solen bliver hængende
Jeg har rigtig mange påskeliljer, det vil sige grønne blade, for jeg synes godt nok, det er for lidt blomsterknopper, der er deri.

Hvor dejligt, at solen kom her i eftermiddag - jeg tilbragte lidt tid i haven med hakkejern, rive og trillebør - og beheskelsen kom helt af sig selv - jeg ved det jo godt, jeg ikke skal starte ud med hverken en hel eller halv dag derude - en god time klarede kadaveret i dag.

Jeg har ventet og ventet på en masse løg, som jeg satte i efteråret, jeg var helt nervøs for, at de ikke vil komme, for dem, jeg havde sat i rosenbedet er kommet op for længe siden - men hold da op, man skulle tro, nogen havde givet dem substral, for nu vælter de op med lynets hast :-)



Cirkelinekjolen er færdig

Hvor har jeg da haft en travl uge, men nu har jeg ferie, fra i onsdags til næste fredag :-)
Det har bare været en masse småting, der har taget tid  og så har jeg haft Laura på ferie fra onsdag til torsdag -  men langt om længe har jeg da også fået cirkelinekjolen gjort færdig

Den passer fint på ærmelængde og i vidden
men er noget kort i længden,
så det bør vist hedde en tunika

Måske der senere kan komme et billede af Nana i kjolen, for hun elsker kjoler for tiden :-)

Laura synes bare lige, at det var så længe siden, hun havde været her og sove - så det passede jo fint med, at jeg skulle have ferie.

Vi hyggede
 Vi var ved fiskemanden efter rødspættefiletter og
Laura panerede og jeg stegte dem

Og så er det slut med at have computeren i fred,
når Laura er her, for nu kan hun selv spille
Koncentrationen er stor, når der skal spises is samtidig :-)

Igår var vi i Aarhus i Bazar Vest, sammen med Nana og hendes mor.
Der har jeg ikke været før - vi så ikke så meget af det, men det er et spændenden sted - Laura er vild med de fine kjoler og sko, de sælger  - og jeg er, som min datter, vild med deres mange grøntsager, frugt og specialiteter hos købmanden. Nana synes bare det er dejligt, når der er en lang gang, hvor hun kan hoppe og løbe rundt :-)

I dag er der hjemme-dag, så jeg håber snart tågen letter, så den lovede sol kan komme igennem, for jeg vil gerne i haven.

Nu hvor cirkelinekjolen er færdig, er der tid for lidt påskepynt. Jeg hækler æg og skal til at prøve og sy nogle små harer.
De hæklede æg er tildels efter opskrift fra Hendes Verden fra denne uge og så en selvkombineret opskrift med udgangspunkt i Karen Klarbæks minikugler - billeder vil følge, når æggene hænges op :-)