Søg i denne blog

søndag den 19. februar 2012

Cordon Bleu og mormorsalat

Igår havde jeg gang i disse kogebøger


Jeg skulle langt om længe servere Cordon Bleu for svogeren og svigerinden. Ja, jeg har skyldt siden vi var på sommerferie, fordi svogeren boede her og passede hus og dyr, mens vi spiste hans ynglingsspise i Østrig. De skulle have været her for 14 dage siden, men da blev jeg syg - men nu lykkedes det altså.

Menuen så sådan ud
Cordon Bleu med
ovnstegte kartoffelskiver
mormorsalat af
iceberg, appelsinfiletter,pinjekerner og
mormordressing
tzatiki

Pære Belle Helene

Kaffe og skumkage


Det blev vist rimelig vellykket. Jeg huskede lige et billede af cordon bleuen, da anden omgang skulle serveres
Det var altså de små, der var tilbage :-)


Jég skal love for, at et ganske almindelig icebergsalat kan få ben at gå på, når der lige kommer sådan en dressing på, bestående af lidt fløde pisket med appelsinsaft , sukker og salt :-)

Selvfølgelig er det dejligt, når ens mad er vellykket, men hovedsagen er, at vi havde en hyggelig aften.

Jeg vil så gerne fjerne det der halløj, der skal skrives for at bevise, man ikke er en robot, når der lægges en kommentar - men jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvor jeg gør det, jeg har set en blogger beskrive det, men jeg kan ikke finde det  -  det er som om, at mine indstillinger ikke ser ud, som de gjorde tidligere - kan nogen hjælpe ?