Søg i denne blog

mandag den 11. juli 2011

Min ynglingsudsigt og en dejlig familieudflugt

Jeg vil lige først vise jer min udsigt fra ynglings stolen, hvor jeg sidder, når der skal nørkles.
Det er hjørnet af køkkenhaven, hvor jeg har fået lov at have nogle sommerblomster og så er der ellers udsyn til åbne marker.
Jeg tog lige et billede af trøjen, som jeg er igang med, lige nu sloges jeg med at tage ind til ærmerne uden at der skal blive for store "hakker", jeg får altså hakker, hvis jeg følger opskriften :-(

I går var vi på familietur til Aarhus, hvor to af niecerne bor. Det var mine 2 søstre med mænd, min mor, de to niecer og vores datter, svigerdatter og vores to børnebørn, resten af familen var desværre forhindret.
Mine søstre er endnu ikke blevet beriget med børnebørn, og de nyder helt klart vores to, når de får muligheden.
Vi havde hver især noget mad med til frokost og den blev indtaget i niecens dejlige gårdhave


Derefter kørte vi til "Den gamle by" - vi kunne såmænd være gået derover, men vi skulle videre derfra, så bilerne kom med. Der var rigtig dejligt vejr til at gå rundt derinde - vi var lidt i tvivl, om det var noget for Laura på 4 år, men hold da op, hun hyggede sig og kiggede på alle de mærkelige ting og vi var ude at køre i hestevogn - her er de to dejlige børnebørn lige fanget i et herligt øjeblik


Det er Nana's klapvogn, som Laura lige havde fået lov at tage et hvil i, mens Nana løb rundt :-)

Og så fangede jeg lige den her herlige keramik skål - en garnskål, så garnnøglet ikke løber rundt i stuen :-)





Efter at have vandret rundt derinde i et par timer, kørte vi ud til Moesgård strand, vi har aldrig været ude i det hjørne af Aarhus og der er vi da godt nok gået glip af noget, hold da op et dejligt sted, strand og skov og der var bare lige vejr til at sidde der på de store græsarealer og indtage vores medbragte eftermiddagskaffe - vi fik bl.a. en bid hindbærsnitte fra bageren i "Den gamle by" - den smagte fantastisk.

I dag er der hverdag igen  vi har jo brugt vores sommerferie, så nu vil jeg gå ud og plukke hindbær og fjerne noget ukrudt i bedene.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar