Søg i denne blog

fredag den 28. april 2017

Turen fra Bakken til Toscana

Så er der igen gået lang tid mellem mine skriverier, men jeg har bare haft travlt med alt muligt og ikke mindst har det, jeg vil skrive om i dag, fyldt mine dage 😊

Vi har været på ferie i hele 12 dage 🌄

Der har længe været tænkt på en tur til Toscana, men ikke taget beslutning om hvornår, vi vidste bare, det ikke skulle være i juli måned, men lige med et tog vi en beslutning, og fik bestilt et ophold dernede. Gemalen havde et gavekort til FDM helt fra hans 60 års fødselsdag, så det skulle snart bruges og det må jo siges at være en herlig ting at have liggende, når der skal betales ved kasse 1.

Her kommer så beretningen om vores tur til Toscana.

Dag 1 - fra "Bakken" til Bergen i Tyskland
Vi startede hjemmefra påskelørdag sidst om formiddagen og havde bestilt den første overnatning lidt væk fra motorvejen imellem Hamburg og Hannover, i en lille by, der hedder Bergen. 
vi kom til hotellet, Dralle, et fint bindingsværkshus med nyere bygninger bagved, hvor i vi fik et værelse, da vi lige var kommet os over, at der var meget stille på stedet og der stod "Geslossen" på døren. Nå men da vi fik kigget os lidt omkring, hang der jo en seddel med telefonnr, som vi kunne ringe til, og vupti på mindre end 5 minutter kom værten drønnende, og alt var gjort klart til os, eneste minus var nu, at vi skulle finde et andet sted til vores aftensmad.
Værten havde straks fortalt os, hvilke muligheder der var i byen, og vi gik på nettet og kiggede lidt på menuer - og tænk sig, vi var i Tyskland og på vej til pizzaens hjemland Italien, og alligevel valgte vi en Italiensk pizzarestaurant, Da Pebbe. Et ganske pænt sted, hvor der mærkværdigvis ikke var ret mange gæster, men måske det var fordi der var påskelørdag! 
Vi spiste pizza og gik en lille tur i den lille by - koldt men ganske hyggelig.
Tilbage på hotellet fandt vi ud af, at der altså boede flere på stedet, og der var faktisk en del næste morgen, da vi spiste en dejlig morgenbuffet, før vi drog videre.
Tænk sig - jeg glemte at tage billeder her 😨

Dag 2 - fra Bergen til Saurlach syd for München 
Vi kørte ad landevej omkring Celle, desværre var der noget vejarbejde, så vi blev omdirigeret og kom ikke ind og se noget af den skønne gamle by. Vi kom ud på motorvejen igen ved Hannover og fortsatte nu turen ned gennem Tyskland. 
Vi havde ikke besluttet os for næste overnatning - helt fra vores første planlægning vil vi have været i Østrig et par dage, men vejrudsigterne var ikke gode, så derfor afventende vi og så, hvor langt vi vil køre i regnvejr, og om vi hellere vil ned i Italien og der tage et par overnatninger.
Der tisregnede og sidst på eftermiddagen besluttede vi at finde et hotel nede i Sydtyskland.
Vi bruger Booking.com - det er dejlig nemt, vi kørte ind på en rasteplads, loggede ind på Booking.com, som vi satte til at finde noget i en radius af 10 km - haha vi glemte lige at tage forbehold for, at det altså ikke burde være mod nord, hvilket det blev - men skidt, det var et dejligt hotel, Sauerlacher Post og hold da nu op, en wienerschnitzel man fik i restauranten 
Her måtte jeg godt nok gi' op -
den tallerken kunne jeg ikke tømme,
der var jo også salatbuffet ved siden af 😜
Vi fik en god nats søvn og en dejlig morgenbuffet og så satte vi ellers næsen mod Italien.

Dag 3 - fra Saurlach til Riva del Garda 
Jeg fik en pludselig indskydelse, nemlig Gardsøen, der kunne vi nemt nå ned og der vil heller ikke være mange så langt tilbage til Toscana derfra. - Jeg elsker Gardasøen - og da jeg så gik på jagt efter et hotel, dukkede Ambassador op - et dejligt lejlighedshotel, hvor vi har boet nogle gange, det kan også bookes som almindelig hotelværelse med morgenmad, det er ikke just det billigste sted, men atmosfæren på stedet er bare go' - afslappet og passer lige til vores temperament, vupti, så havde vi lige bestilt 2 overnatninger med morgenmad der 😍 
Da vi skulle dreje fra motorvejen i Rovereto blev vi lige slået tilbage til tidligere års start på sommerferier i højsæsonen ved Gardasøen - ved Mori, en lille by der kommer lige efter vi er kørt fra motorvejen, der startede så køen til Gardasøen - 

Ja jeg troede da ikke på det, men det var rigtig, hele vejen til Riva kørte vi i kø😯 - jamen det var jo sidste dag i påsken, så folk burde vel være på vej i den anden retning, men nej de kørte til Gardasøen ligesom os😊
Nå men vi kom da frem til hotellet - det har fået ny farve udenpå, men ellers var det som sidst.
Vi fik os indlogeret, fik et tiltrængt hvil og så var der faktisk aften, og vi skulle ud og finde noget mad, for der er ikke restaurant på Ambassador. Vi gik hen ad gaden til et sted, hvor vi har spist adskillige pizzaer i  tidens løb, denne gang fik jeg spaghetti carbonara og kan bare ikke huske, hvad gemalen valgte. 
Og så blev vi enige om, at vi altså også var nødt til at runde vores ynglings is-cafe - de har kirsebæris - jeg elsker det, gemalen har en ynglings spaghetti is
Ta' endelig ikke fejl, det er bare synsbedrag,
at spaghetti-isen ser så lille ud 😊
Herfra gik vi lidt bag omkring og tilbage til hotellet og så var den dag såmænd gået.

Jeg ved ikke lige helt, hvad jeg skal synes, men der var sørme et loftmaleri på værelset, ja lige over vores hoveder - tror måske det var meget godt, at jeg stort set aldrig sover på ryggen, for jeg var måske blevet lidt forskrækket, hvis jeg havde slået gluggerne op og som det første set dette syn 
Dag 4 - en dag i april ved Gardasøen 
Nu var der så blevet tirsdag efter påske, men stadig masser af mennesker på ferie - vi startede ud med en rigtig god morgenbuffet (der var rigtig kaffe - lige som vi drikker det herhjemme). 
Gemalen havde besluttet, at vi altså skulle prøve op af en bjergvej uden for Nago, en by vi kommer til lige inden Gardasøen - men den vej gik altså bare ind til et industrikvarter, men nede i Mori, der fandt vi vejen - der står til Monte Baldo, det højeste bjerg ved Gardasøen, som vi ellers har besøgt med lift fra byen Malcecine.
Vi kørte et godt stykke vej op af, men på et tidspunkt kunne vi se, at der altså var ret langt og vejene vil måske slet ikke være farbare, når vi nåede tættere på, så vi vendte igen - men fik altså set noget af Gardasøens bagland oppefra og det ser også skønt ud 😊
Nu var vi nået hen over middag og vi kom til Torbole, hvor de har et pizzaria, der reklamere med at have verdens bedste pizza - om det er rigtig ved jeg ikke, men gode er de, det var 3. gang, vi spiste der. Vi satte os inde i restauranten, for der var jo ikke helt sommervejr - det er et ungt personale og det bærer musik og udsmykningen præg af, men de er ganske søde og har styr på det. 
Et stykke pap - ja hvorfor skulle det ikke kunne bruges
til et fint maleri 

Ingen tvivl om, at de bruger gode råvarer her,
jeg er vild med artiskokker og oliven,
og det er absolut ikke supermarkedets billigste,
der er på her og lige så med skinken.
Så var det tid til en slapper - vi fik middagssøvn og læst lidt - og så var der jo lige pludselig blevet aften - det er frygtelig så stærk tiden går, når man er på ferie 😏

Vi kørte ind til centrum af Riva, fik fundet en P-plads og gik langs vandet hen til restauranterne, men uha der var godt nok køligt, men alligevel satte vi os på en af de restauranter, der har udendørsservering lige ud til søen - deres indendørs restauranter er kun for deres spisende beboere. 
Nå men der var jo markiser over og der var terrassevarmerer, meen det var nu ikke den helt vilde fornøjelse at side der i jakke og spise grillet forel, så vi gik straks vi var færdige med at spise - vi skulle have haft vinterjakker på, de lå i bilen, for der var godt nok for koldt at gå rundt i gaderne derinde i vores sommerjakker, så det var hurtigt overstået - bilen blev fundet og hjem til hotellet, hvor jeg hentede cappuccino i baren og så blev der ellers hygget med hækletøjet, som var medbragt, og som det kom til at vise sig, blev eneste gang det kom op af tasken 😮

Næste dag skulle vi videre til Toscano - så vi fik vores morgenmad, så lige Roberto, som vi ved ejer stedet - der er godt nok ikke meget direktør over ham, han kommer i sine cowboybukser, ternet skjorte og strikketrøje, han snakker med dem, han kommer til og med sit personale, og han snuppede lige en mad ved buffeten, som han gik ude i haven og spiste, alt mens han snakkede med dem, der var igang med at gøre forårs-klar derude. 
Så blev kufferten pakket, der blev betalt og vi kørte ned ad øst-siden af Gardasøen til Barolo, hvor vi forlod Gardasøen og kørte ud mod Affi, for at fortsætte på motorvejen ned til Montecatini Terme i Toscana.

Fortsættelse følger ....... 

onsdag den 5. april 2017

Mor/datter tur - Korsbæk på Bakken, Saturday Night Fever, ren hygge

Datteren og jeg var for 2 år siden i København og se Dirty Dancing og havde dengang en rigtig god oplevelse, så da billetterne blev sat til salg til Saturday Night Fever, sad vi klar til at bestille igen 😃

Vi fik diamond billetter til d. 1. april - så i fredags, da datteren kom fra arbejde, satte vi næsen mod København/Frederiksberg.

Vi havde bestilt værelse på Cabinn - høhø det var godt nok lille det værelse, men vi skulle heldigvis ikke opholde os der ret meget.
Vi ankom ved 18- tiden i det mest fantastiske vejr, så vi skulle bare ud i byen og finde noget mad.
Datteren har jo boet nogle år på hjørnet af Jagtvej, med Falconer allé lige på det andet hjørne, så der er hun godt kendt og vi kørte derhen - hold da nu op, der var mange mennesker på gaden og fyldt på restauranterne - vi havde slet ikke tænkt på, at der jo også var Saturday Night Fever i Falconer Salen den aften, så der vil selvfølgelig være mange ude at spise der omkring - men vi fandt den restaurant, vi havde udset os, og var heldige, vi tror, at det var folk, der skulle i Falconer Salen, der var ved at gå, så vi ventede lige 10 min., så var der et bord til os.
Restauranten hedder La Vecchia og er et rigtig hyggelig sted med god mad.


Vi spiste begge to Vitello tonnato til forret


Datteren valgte en pizza til hovedret,
de laver rigtig gode pizzaer
Jeg valgte en pastaret med hummerhaler
til hovedret
Da vi gik fra restauranten ved 21-tiden, var der stadig rigtig mange mennesker på gaden og de sad udenfor på cafeerne - vejret var altså også helt fantastisk.
Tilbage på hotellet fik vi lige finalen i X-faktor med og så var det ellers til sov-strup.

Datteren er større Matador-fan end mig - så vi havde besluttet, at vi vil bruge lørdagen på at se "Korsbæk på Bakken" - og havde bestilt rundvisning med frokost.
Vi skulle være derude allerede kl. 10.30 - så mutter her, hun måtte jages ud af fjerene, hun er nemlig et B-menneske - det er datteren bestemt ikke, der ligner hun sin far - de er udpræget A-mennesker, så hun ventede utålmodig på morgenmaden 😏
Vejret var stadig helt fantastisk dejlig til at der var d. 1. april - vi nød køreturen ud til Bakken, vi kørte gennem Jagtvej og kom forbi et par steder, hvor datteren havde arbejdet i sin Københavner-tid og kørte en del af vejen langs den rute, hun havde cyklet daglig, da hun arbejde på DTU og boede på Østerbrogade  - så der var mange minder 😊
Ude af København kørte vi gennem Ordrup og hold nu op, en forskel - man kommer fra højhusbyggerier, hvor ikke alt er lige pænt vedligeholdt og så over til rigmands-villaerne - og der midt i det hele på vejen gennem det fine kvarter - hvad skuer vores øje der på fortov/cykelsti - en hest med rytter og rytteren så ud til at være en ældre mand - det var bare et mærkværdig syn 😎

Vi ankom til P-pladsen ude på Bakken og der var godt nok god plads, så vi kunne holde ret så tæt på indgangen - og så begyndte vores dag i Korsbæk-minderne.
Vores rundviser - han var rigtig god
Først var vi på besøg hos Larsen og Katrine





















Herberts skrivemaskine




















Man kan bestille mad i Katrines køkken,
og der var dækket op til gæster.





















Så gik turen til 


Lysestager i vinduet
fundet i Lisbeth Dahl's kælder
En fortælling om en kakkelovn
lavet i træ

Avisen på Hans Christians skrivebord

 
Og vi var i Lauras køkken 

Man kan også bestille sin frokost hos Laura :)
Så var der jo 




Og ikke at forglemme

Og så gik vi først på Jernbanehotellet



















og så på Postgården, men det kommer der billeder af længere nede

På Algade udenfor Banken, holdt Varnæs fine bil


Og vi sluttede rundturen med en forfriskning,
som vi indtog midt på Algade i det skønneste vejr,
mens vi oplevede lærer Andersen på Misses altan :)


Der er meget mere at se og rundviseren havde masser af gode fortællinger om det hele.

Vi havde bestilt frokost på Postgården
Vi havde bord med udsigt til Bakken,
 og der kom rigtig mange besøgende,
på denne skønne forårsdag
Og der kom sandelig også kendte på besøg
på Postgården

Der var oberst Hackel,som holdt auktion
over Maud's maleri
Der var Bols og Agnes


Maud og Misse kom også forbi
Maud hilste sandelig på :)







































Alt det oplevede vi, mens vi nød en dejlig frokost, 
som vi var ved at glemme at tage billeder af, for vi skulle jo både følge med i,
hvem der gik forbi udenfor og alt det, der foregik indenfor 😍

Da vi var på vej ud, kom Maud igen sammen med Hans Christian Varnæs,
der var trængsel på Postgården, på denne skønne forårs dag 😎😍

Vi nåede ikke mere på Bakken denne gang, for vi skulle nå tilbage på hotellet, hvor vi lige fik et hvil, et bad og en omklædning, inden vi skulle videre til Falconer salen.

Vi havde jo købt Diamond billetter og så følger der noget med.
Vi havde fået en besked om, at det var en god ide at komme til kl 19, så det gjorde vi.
Der er velkomstdrink og gratis garderobe ovenpå, og Silas, Amalie, Bodil og Allan stillede op, så dem der gerne vil, kunne få et billede sammen med dem.
vi havde fået billetter på 1. rk sådan næsten midt for, og det var så tæt på, at vi kunne have øjenkontakt med skuespillerne. På vores pladser stod en pose med forskellige dejlige ting - et program, en CD, en lille pose chips, chokolade, lakrids og vand og en lille flaske shampoo og lidt andet reklame på papir - i pausen var der der igen et glas champagne.
Det var en rigtig flot forestilling - vi nød den virkelig - og kan kun anbefale at gå ind og se den, hvis man har muligheden. 

Vi havde snakket om, at vi nok hellere måtte finde noget natmad, før vi tog tilbage til hotellet, men vi var ikke vildt sultne og vi var også ved at være trætte efter dagens mange oplevelser, så vi gik ind i 7eleven og købte en sandwich og så gik vi lidt længere ned af gaden, for der var en meget lang kø til taxaer oppe ved Falconer Salen - og dernede fik vi ret hurtig en taxa.

Søndag spiste vi morgenmad og så gik turen hjem til "Bakken" igen - vi holdt dog lige i Ringsted, hvor de har en lille Outlet-by, og datteren fik købt billigt nyt tøj til børnene - oveni outlet-priserne var der yderligere 20%, så det var en god dag, vi kom der forbi 😊

Nu er der så ved at være hverdag igen - men mon ikke dagene snart vil byde på lidt af hvert, forhåbentlig godt - påsken nærmer sig og foråret er over os.

Men inden da skal vi  til begravelse - faktisk to på en og samme tid - gemalen har to fætre, de var brødre, som er døde med to dages mellemrum - det er meget mærkelig at tænke sig. Den ene var ungkarl, den anden efterlade kone og børn - de nåede at blive i 70erne begge to - vores tanker er ved de efterladte - ære være deres minde.

Livet skal leves,
mens vi har det og mens vi kan det




mandag den 27. marts 2017

Køkkenhaven på "Bakken" - tja der var engang

Så kan vi heldigvis begynde at mærke foråret - det er bare så skønt, når der bliver flere lyse timer, og man ikke skal pakkes ind i flere lag tøj, for at gå udenfor.

Vi har i vinterens løb haft en del snak frem og tilbage om vores køkkenhave.

Det har været gemalen, der har passet køkkenhaven - jeg har hentet det, jeg skulle bruge derude og det har været så dejligt, ligesom det gennem vinteren har været skønt bare at kunne bruge egne løg og rødbeder og hente bønner og persille i fryseren.

Problemet er, at gemalen har mistet lysten til køkkenhaven, for han synes slet ikke vi har fået det ud af den, vi burde sidste år og det har han ret i.

Vi har i mange år døjet med orm i gulerødderne og har prøvet det ene og andet og forskellige sorter, men det ender altid med, at når vi har taget halvdelen af dem, så får resten lov at stå, for så er der så mange orm i, at vi ikke gider skrælle dem og ej heller synes de er lækker at spise - det er da også irriterende at have luget og passet og plejet og så bare hive op og smide væk.

Vi plejer at have fantastisk persille, men sidste år vil det ikke rigtig blive til noget.
Vi havde 3 højbede, som min ryg kunne klare, men de var rådne sidste år og blev taget op.
Vi har haft en ribsbusk midt i køkkenhaven, den skulle under alle omstændigheder væk, for der kom noget efter den, den kom fint med bær og blade, men pludselig var alle blade væk og bærerne blev trælse eller spist af fugle og det er sket i flere år nu.
Jordbærene var blevet for gamle og gav ingenting mere.
Jeg plejer at plukke rigtig mange bønner til fryseren og vi har tidligere væltet os rundt i squash, men her kommer den store synder til at det ikke skete sidste år og årsagen til gemalen opgiver ævred - nemlig DRÆBERSNEGLE.

Det har ellers i mange år lykkedes gemalen at holde dræbersneglene ude af køkkenhaven, men sidste år var det slut - og adrr jeg hader dem og hvis jeg kommer til sådan en karl, så mister jeg lysten til at plukke og grave op - og uanset hvor meget jeg hader dem, så er jeg også ved at kaste op, hvis jeg skal slå dem ihjel - så det er gemalens job at jagte de store ulækker brune slimede djævleskaber 😡

Så hvad skulle der ske - jeg har været ude i mange forslag, men med erkendelsen af at jeg ikke kan klare det grove havearbejde og ej heller holde til at luge - så er der taget den store beslutning -
vi nedlægger vores køkkenhave.

Så igår da vejret var rigtig fint, så gik gemalen og Emil igang




















Vi har haft en tjørnehæk i den ene ende af køkkenhaven, den har de små fugle så meget fornøjelse af, så der skal blive stående en "busk" - i den anden ende har vi hindbær, de fjernes, men der skal vi have en række ovre bagved, for dem kan vi ikke undværre.
Solbær- og stikkelsbærbuskene flyttes ind i haven og det gør rabarberne også.

Gemalen vil dog beholde en lille strimmel af køkkenhaven, så vi kan have en række kartofler - resten får bonden til mark.

Vi har jo stadig drivhuset og jeg kan så persille i en potte og så ser vi, hvordan vi synes det er - kommer vi til at savne mere køkkenhave, ja så har vi jord nok til at der kan findes et hjørne at lave en ny køkkenhave i næste år eller når engang, det kommer over os, hvis altså det nogensinde gør det  - og gør det ikke, ja så er det jo den helt rigtige beslutning, vi har truffet 😏

mandag den 20. marts 2017

Roskilde/Flensborg - Hæklede gaver/garn - uventede udgifter/ny bilrude og ovn

Så fandt jeg igen tid til at få gang i computeren 😊

Der har været gang i den og der har været dovne-dage - det er dejligt at jeg selv kan bestemme tempoet, og der sker noget ind imellem, ellers vil alt blive for ensformigt og jeg vil gå fuldstændig i stå - der skal altså lidt input til, for at holde gejsten oppe til de mest kedelige daglige gøremål 😏
Hvis det ikke er gået op for dig, der læser med, så kan jeg fortælle, at jeg absolut ikke synes, at rengøring er sjovt 😕

Roskilde/Flensburg 
Vi har været på familiebesøg i Roskilde og kombinerede det med en tur ned til Flensborg, hvor vi tog en overnatning - bare sådan fordi "nu var vi jo kommet hjemmefra" 😊
Vi besøgte min moster, som altså er et år yngre end mig - så vi er jo næsten jævnaldrende.
Vi kørte over fredag, hvor vi fik os installeret og så var vi hos min yngste fætter, Thomas på 23, til aftensmad - kusinen kom også med hendes to piger, som er på alder med Nana og Emil, altså har moster og jeg børnebørn på samme alder, hun fik børn 10 år senere end mig, men kusinen fik så børn 10 år før min datter, og det giver altså tilsammen børnebørn i samme alder 😀
Vi havde en hyggelig aften i Thomas' dejlige lejlighed, som han går og nusser om - han er tømrer, og han ved sandelig godt, hvordan sagerne skal være, denne gang havde han lagt nyt gulv og han havde lavet et sofabord af planker - en helt fejl, at jeg ikke fik et billed af det 😟
Lørdag hyggede moster og mig, mens mændene kørte tur, og om aftenen var der gæster, hyggeligt at møde folk, som vi kun ser med flere års mellemrum.
Søndag skulle vi så videre efter at have fået morgenmad og snakket færdig.

Vært/værtinde gaver /hækling
Der skulle selvfølgelig vært/værtindegaver med og jeg havde heldigvis lige en stabel karklude i forskellige farver klar, så der blev til både moster, kusine og fætter

Jeg tænkte, at jeg også vil tage en påsketing med til moster og kastede mig ud i en påskehøne - jeg havde set sådan en fin en på en eller anden net-side, men kunne ikke finde en dansk opskrift på den, men så fandt jeg en kyllingæggevarmer hos Marianne Topping  som jeg delvis hæklede efter opskriften og så selv byggede videre på. Jeg hæklede krop, kam og næb efter opskriften, jeg undlod "inder-kroppen", men lavede i stedet en bund og kom fyld i kroppen. Jeg designede selv et par simple vinger, og benene hæklede jeg som "spiraler" eller hvad man nu kalder dem, for hvis noget kan gå galt for mig, er det at skulle hækle lange smalle ben med få fastmasker.
Jeg vil tage en pose kaffe og lidt godt med til mosters mand, der lige havde haft fødselsdag, og da jeg så så nogle små indpakkede påskeæg, faldt dig mig lige ind, at påskehønen skulle da sidde på en rede med æg i - så torsdag aften, måtte jeg i al hast opfinde en opskrift på en rede 😲
Vi havde besluttet at tage en ekstra dag/overnatning inden vi kørte hjem, det blev så til Flensborg.
Jeg har i flere år snakket om, at vi skal se Als, så vi kørte en tur ud mod Sønderborg, men da vi så et skilt til Gråsten, foreslog jeg, at vi drejede af og så slottet der. Hvor så der fint ud, og vi holdt ind på P-pladsen, for at ville gå en tur i parken, men så blev jeg lige lidt beregnende, for jeg vil rigtig gerne se parken, når der er blomster, og jeg vidste, at hvis vi gik derind nu, så vil gemalen ikke med igen senere på året - dernæst var klokken blevet 16, så vi nød bare lige synet ud over søen og det, vi kunne se af slottet og parken og så kørte vi videre i retning mod Flensborg.

Kupfermülle
Vi overnattede på Alte Direktionsvilla, hvor vi også boede, da vi var til julemarked. Det er et godt sted til pengene.
Stedet ligger i Kupfermülle, og denne gang fortalte værten, at der er en lille restaurant/bar lige rundt om hjørnet, så der gik vi hen og spiste - det lignede en almindelig villa, men vi gik ned af en trappe og der var restauranten så i underetagen - der var en rigtig gammeldags bar og 4 borde og værtsparret var et ældre par. Vi kom ved 18.15-18.30 tiden og da var der en mand, som gik, men kl 19, kom der lidt flere gæster - vi fik en rigtig god jægerschnitzel med brasede kartofler, og der var bestemt ikke noget med friture, vi kunne høre, hvordan mutter brasede ude i køkkenet og der gik det meste af en halv time, før vi fik maden og fatter, han serverede rabarsnaps for os - møblement var rigtig gammeldags og egentlig i nogle kedelige farver, men helt generelt var det et hyggeligt sted 😊
Mandag handlede vi lidt og så gik turen ellers hjemad.

Det blev en lidt dyrer tur end beregnet, for vi fik et stenslag, der lavede en ret så pæn streg i forruden, så der må en ny til 😕

Ovnen stod af
I onsdags skulle jeg passe Laura nogle timer og sønnike skulle komme her og hente hende og de skulle spise her - vi skulle have forloren hare - men goddaw min gamle hat - jeg kunne da ikke forstå, at baconen på haren ikke begyndte at tage farve, da den havde været inde i en halvtimes tid - men det var da ret forståeligt, for ovnen den var stået af - ja lige der midt i aftensmaden, men vel ret forståeligt, den var godt 18 år gammel 😣
Den virkede, da jeg startede og heldigvis havde haren nået at sætte sig så meget, at jeg kunne skære den i skiver og stege dem på panden, men der var ikke meget smag ved saucen.
Så vi har været ude og købe en ny ovn - og heldig har man da lov at være, for i lørdags åbnede der en ny Skousen i Hobro og de gav 30% rabat, så jeg fik en ovn med de egenskaber, jeg gerne vil have😋

Bio 
Jeg har også været i bio - ja hele to gange - datteren og mig var inde og se La La Land, dejlig film, men en smule langtrukket.
I fredags var vi i biografklub og se Kærlighed kender ingen grænser - en rigtig god film og dejlig hygge med mor, søstrene, datteren og en niece.

Hækling
Jeg har lige gang i en sol til Liva's sangkuffert, den skal være rød på den ene side, for de synger "Solen er så rød mor" 😍
Og så har jeg for første gang været i Garnudsalget, jeg købte garn til en trøje til mig selv, og er i fuld gang, jeg hækler C2C, jeg synes ikke, jeg kan få den helt rigtige farve frem på billedet, men den hedder kiwi

Bagekursus/brød til aftensmad
Datteren har været på bagekursus i lørdags, hun var nu ret god til at bage i forvejen, men vil gerne på det her kursus, hvor hun lærte en masse om de forskellige typer mel, hævning osv. - hun havde bagt grydebrød med hjem og flere forskellige langtidshævet dej, som hun bagte hos min mor og søster igår, for vi får først vores nye ovn i morgen -  så vi har bare masser af dejlig brød - og derfor skal vi have en grøntsagssuppe til aften, som vi kan spise brød til 😍

Livet er skønt her på bakken,
forleden morgen havde ca 8 fiskehejre
 slået sig ned på naboens mark,
storslået, men godt de fløj igen,
for hold da nu op
 en larm bare to af dem kunne lave,
da resten af flokken fløj.
Billedet af dem blev ikke godt,
så desværre kan I ikke få fornøjelsen af at se dem.



torsdag den 2. marts 2017

Uglebogmærke-opskrift, nålepude og C2C-hækling

Jeg har da også haft tid at hækle i februar - og ja da også før februar 😊

Uglebogmærke
Jeg hæklede et bogmærke til Laura i 2014, og for et par uger eller 3 siden, ja måske lidt mere, var der en, der skrev til mig, at hun ikke kunne finde opskriften på mit uglebogmærke - og uhh det var flovt, for jeg måtte konstatere, at jeg aldrig havde fået opskriften skrevet ind på bloggen - heldigvis havde jeg gemt den håndskrevne opskrift, så nu ligger den under fanen "hæklerier" - hvis andre har interesse i den
 Nålepude
I januar måned bestilte Laura en nålepude, for hun havde købt nogle fine nipsenåle - jeg var ved at bilde hende ind, at det var hattenåle, men det er altså nipsenåle med glasfigurer på 😏
Så jeg fandt en opskrift på bloggen "Slagt en hellig ko" og fik lavet en i blå farver, som Laura havde ønsket


Det eneste svære ved den var at få knapperne syet i - Jeg hæklede nemlig en pæn stor/tyk nålepude, for som det kan ses på billedet, er Lauras nipsenåle ret store, og de skal jo ikke gerne vælte, så der skulle en god lang nål til, for at stikke igennem. Og så fandt jeg ud af, at det er en stor fordel at sy knapper i, der kan stikkes igennem og altså ikke sådan nogen med et "øje" på undersiden.
Jeg har såmænd gang i en mere i nogle andre farver - jeg tror, det vil blive sådan en ting, jeg fremover vil bruge mine garnrester til.

C2C - ja hvad er nu det
C2C er en forkortelse for "corner to corner", som betyder fra hjørne til hjørne, og det er såmænd en hækleteknik, hvor man begynder i et hjørne og slutter i et hjørne😉
Det har været in i lang tid, men jeg har bare ikke fået gang i det, men så en aften for et par uger siden, midt i hækling af en karklud i vævemønster, kom jeg altså i tanke om, at nu skulle det prøves - jeg fandt opskriften ved Tante tråd og jeg må da nok sige, at det blev jeg bidt af - så der er hæklet to karklude og et håndklæde og jeg er igang med de næste karklude, som skal bruges til gave.
Farverne til højre fortæller da vist,
der er blevet forår 😊
Tanker om et projekt trøje til mig selv
Alt mens jeg hækler disse karklude, så har jeg et nyt projekt i tankerne - noget jeg har overvejet hele vinteren, men ikke har kunne beslutte mig for, fordi jeg ikke har kunne finde lige den model, jeg har i tankerne - jeg vil nemlig gerne hækle en trøje til mig selv - uhh det er et stort projekt og jeg har jo et eller andet billede inde i mit hoved - den skal såmænd bare være ganske enkel og lidt "jakke" agtig - jeg hader nemlig at have overtøj på, når jeg kører bil, så det er primært sådan en god varm ting, jeg skal have til det brug.
Nu er jeg jo blevet bidt af det her C2C og er kommet på den tanke, at jeg kan lave en ganske enkel trøje med det mønster - to rektangler til forstykker, ligeså til ærmer og et stort stykke til ryg - nu skal jeg bare lige have fundet ud af, hvad jeg så gør ved indtagninger til halsrundingen 😦

Livsnyderen tænker, så det knager, 
hun må nok til at forsøge sig med en lille prøve,
før hun hopper ud i at købe masser af garn